- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
506

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - Ove Jørgensen: Bondemalerne og den latinske Genius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

506

Bondemalerne og den latinske Genius

Tørst — en Madonna della Latte. I denne Natur og for denne
Race skabte Scipio Borghese i den latinske Kulturs anden
Guldalder sin Villa Pinciana, der hilser sine Gæster med de
fyrstelige Ord: Exteris magis quam hero. Dybest inde i Parken ligger
det rigtsmykkede Casino, der nu atter som et kostbart Juvelskrin
omslutter den skønhedsbegejstrede Kardinals Kunstskatte. De
borghesiske Pragtsale og deres Billedkunst er typiske for Italien.
Væggen, hvis udsøgte Materiale vidner om Sydboens Sværmeri
for selve Stenens Skønhed, tjener som Sokkel for en Hær af
nøgne Atlanter, der paa muskelstærke Arme bærer Loftets Flade,
hvor det hedenske Olymps heroiske Skikkelser i epicuræisk
Sorgløshed hviler paa gyldne Skyer. I Statuer og Malerier møder
man atter de samme Guder eller Gudinder nøgne eller festklædte,
med Symposiets Rosenkrans eller Martyriets Palmegren: Den
italienske Billedkunst er Menneskelegemets Apoteose. Paa den
nordiske Betragter virker den latinske Kunstners Formsprog
unaturligt og fremmedartet. Det dvælende Selvbehag i Stillingen, den
bevidste Fremhævelse af de enkelte Former og den ustyrlige
Voldsomhed i de store Bevægelser saarer Germanerens Øje, og
han kommer let til at fordømme den Kunst, han ikke forstaar.
Hvis man anlægger en nordisk Maalestok — f. Eks. Rembrandt
— paa Berninis Gruppe af Apollo og Daphne, bliver den én
ynkelig Fiasko. End ikke i Italien standser en Elsker sin
flygtende Elskerinde ved en let Berøring med venstre Haand,
medens den højre i afmægtig Slaphed udtrykker hans Forstenelse
over, at hun forvandles til et Laurbærtræ, og en fremragende
Fortæller vilde aldrig karakterisere Gudens Rædsel ved at lade
ham blive staaende paa det ene Ben. Ingen Kritik kan være
lettere købt, men man maa ikke glemme, at den tyveaarige
Kunstner, der har formet denne Gruppe, i sin Sjæl bar paa de
ufuld-baarne Kim til Palazzo Odescalchi og den vatikanske Basilicas
Kolonnader. Det er den italienske Barokstils første Solstraaler,
der har faaet disse Sten til at klinge; Marmoret aander og lever;
de skønne Lemmers Bevægelse hæver sig med en berusende
Velklang, som man ikke drømmer om norden for Alperne: Den
italienske Kunstner har ikke betænkt sig et Øjeblik paa at ofre
Formens Klarhed for Formens Skønhed.

Men for de renlivede Tilbedere af Italiens Kunst eksisterer
Kunstnere som Bernini kun som en Slags Spedalskhed, der har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0518.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free