- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
510

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - Ove Jørgensen: Bondemalerne og den latinske Genius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

510

Bondemalerne og den latinske Genius

trætter, som ingen Tid og ingen Kunst har set Mage til. Mino
og Botticelli fulgte uden at se til højre eller venstre den Vej til
Skønheden, som deres Race, deres Tid og deres individuelle
Stræben foreskrev dem. Er der nogen, der har Hjerte dl at gaa
i Rette med dem, fordi den førte dem ud i Forvirringens Kaos?

Quattrocentoets Formglæde gaar igen i den Kunst, der
behersker Galleria Borghese, men rolig og afklaret. Det bliver atter
som i Fiesoles Tid det enkelte Menneskelegeme, der kommer til
at bære en enkelt hel og samlet Virkning i allerstørste Stil. Nu
er det ikke længere den gotiske, men den antike Rytme, der
dominerer. Det nøgne Legeme træder i Forgrunden, og selv i
Portrætter kommer alle Legemets principale Former klart til
Syne. Peruginos S. Sebastiano staar, bundet til en Søjle, ensom
under en storslaaet Renæssancehals Bue. Den fuldkomne
Harmoni i de hvilende Lemmers Ligevægt er den samme som hos
Praxiteles, og der findes intet Spor af Smerte i hans drømmende
Ansigt. Italieneren har forvandlet Aandens Sejr over Lidelsen til
en ganske hedensk Forherligelse af Kødet, og hans Billede er
typisk for Cinquecentoet. Det Maleri af Tizian, der kaldes den
himmelske og den jordiske Kærlighed, fremstiller i et paradisisk
Landskab to dejlige Venezianerinder, hvoraf den ene frister den
anden, formodentlig Venus og Medea. Maleren anbringer sine
Figurer ganske som paa et Teater med Front mod Tilskueren for
at faa den fulde Kontrast mellem Venus’ nøgne Lemmer og de
pragtfulde Folder i Kongedatterens Dragt, mellem Gudindens
gyldne Hud og Medeas hvide Atlask. Naar dette Billedes
Indhold er os saa komplet ligegyldigt, beror det kun paa den
italienske Behandling. To Mennesker i heroisk Pragt og heroisk
Nøgenhed paa en Sokkel af sollysende Marmor er det
Synsbil-lede, der har foresvævet den overmodige Yngling, og hans
ubeherskede Sanseglæde har ofret Indholdet for Formen og Formen
for Farven. Set med nordiske Øjne er Medea et ganske
indholdstomt Modeleksperiment, anstrengt i Stillingen og mislykket i
Gengivelsen, og sammenligner man Venus’ og Amors Former og
Udtryk med Billedets Genbo „Venus og Gratierne", malet af
Tizian som Olding, bliver Medeabilledets Pragtrytmer en
ungdommelig Bravade, der overrumpler i Øjeblikket, men ganske
blegner i Sammenligning med den modne Mands lidenskabelige
Fordybelse i Menneskelegemets adelige Skønhed. Ogsaa i Farven er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0522.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free