Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - Ove Jørgensen: Bondemalerne og den latinske Genius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512
Bondemalerne og den latinske Genius
selv, saa klar i Stillingen og saa rytmisk i Linien, at intet
Marmor kan være fuldkomnere, saa rig i Farvens og Lysets Velklang,
at ikke Salomon i al sin Herlighed har været klædt som hun. I
Hollands Kunstsamlinger kan man følge den uforfalskede
germanske Linie paa dens lønligste Stier. Naar van Beyeren maler
en Blomstervase eller en Frugtopstilling, virker han monumentalt
ved Siden af van Huysum eller de Heem, og van der Heyden maler
et Par Bøger og nogle Pile med den kræsneste Liniesans, medens
de Heems krøllede Pergamenter ganske savner Formens Kultur.
Philip de Konincks Landskaber kan være af en Storhed i
Kompositionen som intet italiensk Quattrocentobillede, og Rembrandts
Staal-meesters faar ogsaa ved sine Linier alle andre Regentbilleder til
at blegne.
Men de blandt de germanske Kunstnere, der havde det aabne
Blik for Linie og Form, har til alle Tider ladet sig lokke af den
latinske Billedkunst, som Skibet i det østerlandske Sagn
uhjælpelig drages mod Magnetklippen. I den latinske Verden saa de, at
det — af gode Grunde — ikke var fint at male germansk
Natur og germanske Mennesker, og de havde ikke saa megen
Selvtillid (og Logik), at de kunde sige sig selv, at det var lige
saa afsindigt at male latinske Emner paa germansk Grund. De
kastede den Skønhedssans, hvori de var Mestre, over Bord
og arbejdede sig ind i en anden Races Formsprog, hvori de
aldrig blev andet end Fuskere. Hollands Manierister og Tysklands
Nazarenere er længst skrinlagt og glemt. Englands Præraføelisme
gaar nu, et halvt Aarhundrede efter sin Fremkomst, den samme
Skæbne i Møde.
Men der er ingen Grund til at tro, at Sygdommen skulde
have raset ud. Man vil stadig raabe højt om den nordiske
Kunsts Mangel paa stor Stil og store Emner, og Fru
Slott-Møllers Sammenstilling af Michelangelos Jehova og den
glansbe-lyste Natpotte vil længe blive et Feltraab for dem, der
foretrækker at laane fra Bøger og fremmed Kunst i Stedet for fra
Naturen: Saa længe der ulmer en Glød paa den latinske Genius’
Alter, vil den blive et Ligbaal for nordiske Natsværmere.
Ove Jørgensen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
