Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - Hother Ploug: Efter Musiksæsonen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
517 Efter Musiksæsonen
2den Koncert Variationer for Piano af Ludvig Holm og en Suite Sange
af Louis Glass. Gudbevares, fortræffeligt Musikerarbejde, langtfra uden
Talent eller Opfindelse, men festlige — det vil jeg ikke kalde disse
Sager. Først ved Programmets sidste Nummer, A-durtrioen, Victor
Bendix’ geniale Ungdomsarbejde, kom der Fest i Luften og Bifaldet
bragede gennem Salen paa den forløsende Maade, der viser, at
Komponisten har taget sit Publikum om Hjertet.
Ved samme Forenings tredie Koncert hørtes med Vemod
Hornemans „Aladdinouverture" i en ualmindelig inspireret Udførelse under
Louis Glass’ Ledelse. Aftenens Nyhed, en Orkestersuite af Ludolf
Nielsen med Titel „I Bjergene", var derimod en Skuffelse. Her
manglede i en næsten forbløffende Grad Skønhed, og desværre manglede
ogsaa det, der kunde have forsonet med denne Mangel: en stærk
Personlighed, der gaar sine egne, selvbanede Veje. Vejene var saamænd
banede nok, og man fik ikke noget overvældende Indtryk af
Komponistens Erfaring i den vanskelige Orkestrets Kunst. Særlig efterlod
det et flovt Indtryk, at den kirkelige Stemning i den som andante
re-ligioso betegnede Sats frembragtes, ikke ved polyfone eller klanglige
Opfindelser, men — rent ud sagt — ved et i Orkestret anbragt
Harmonium.
Det maa meget ønskes, at den unge Koncertforening, der for saa
vidt arbejder under gunstige Vilkaar, som den oppebærer et ikke
ubetydeligt Statstilskud, vil tage Reb i Sejlene og se at faa tilvejebragt et
noget mere fredeligt Forhold til vort Musikpublikum, hvis Sympati for
det hele Foretagende — en Sympati det i Længden ikke kan undvære,
thi Musikforeninger lever ikke af Statstilskud alene — hidtil nærmest
har været af negativ Art.
Højdepunkterne i den forløbne Vinters Musikliv naaedes paa
saadanne Aftener som de, hvor Briisselerkvartetten spillede, eller da
d’Albert foredrog Beethovens G-durkoncert, eller navnlig paa Ludwig
Wiillners Sangaftener. Her oplevede man nogle af de Øjeblikke, som
man burde opleve enkelte af paa hver Koncertaften, Øjeblikke, hvor
man glemte Kunstneren og helt fortabte sig i Kunstværket, hvor
Musikken opfyldte sin højeste Bestemmelse: at lade os forglemme, at der
er Mislyd paa Jord. Navnlig var Wüllners Foredrag noget af en
Oplevelse, og han fængslede det ofte noget træge danske Publikum, som
i lang Tid ikke nogen har formaaet det. Nogle nærmere Bemærknin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
