Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - J. P.Jakobsen: Jydskeri og andet Bagstræb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I TIDENS OG STRIDENS TEGN
JYDSKERI OG ANDET BAGSTRÆB
u har Jeppe Aakjær igen skrevet en Bog, der, om
Forfatteren havde villet det, kunde være blevet en god
og smuk Bog, og som burde have været det, fordi
dens Sjæl er sund og stærk og fordi dens Forkyndelse
har Bud til alle Danske, hvad enten de bor i Fjends
Herred eller i mere rigsdanske Omgivelser.
„Paa Aftægt" er en Bog om Vankundighedens og Ørkesløshedens
Forbandelse, en Bog, der er tænkt i Tidens og Fremtidens Aand. Skade
da, at den ikke er skreven paa Dansk.
En meget æstetisk Anmelder, paa hvem Bogens mange
Aftægts-mands-Selvmord gjorde et forstemmende Indtryk, syntes nærmest
tilbøjelig til at karakterisere Skildringen som Poesi over Selvmordsstatistik.
Det udtryktes just ikke saaledes, men det var Meningen. Statistik
interesserede ham ikke, og Poesien forstod han ikke, for den var jydsk. —
En ødansk Provinsredaktør fik den ikke uefne Idé at udskrive en
Præmiekonkurrence for Tydningen af et vist Antal af Bogens
Fjandbo-Udtryk.
Baade Æstetikeren og Redaktøren tog fejl af den smukke og
alvorlige Bog, men ikke uden Forfatterens Skyld. Den er i den Grad
gennemvævet med Fjandbo-Argot og Fjandbo-Dialekt, at den
bogstavelig er uforstaaelig for alle Danske undtagen de ikke mange litterære
Jyder, der er fortrolige med Bondesyssel. Det er ganske vist
fortræffelige Mennesker, men dels har de ikke Omvendelse behov, dels er det
vistnok ikke egentlig for dem, Aakjær har villet skrive — Skam faa
han i hvert Fald, om det er; Frimurerpoesi indtager med Rette en
meget lav Plads i den litterære Rangforordning. Formodentlig vil Aakjær
da ogsaa give en anden Forklaring, maaske den, at Argot- og
Dialektbrugen er et hensigtsmæssigt eller endog nødvendigt impressionistisk
Kunstmiddel af moderneste Rang. Skrev ikke Hauptmann „Væverne"
i schlesisk Dialekt, og er ikke „Væverne" uden al Sammenligning den
moderne evropæiske Litteraturs mægtigste sociale Skuespil? — Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
