- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
528

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1907 - W. Prior: Juli 1807. Canning og Aarsagerna til den engelske Ekspedition i 1807

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

528

Juli 1807

Danmark, for at Passagen gennem Storebælt ikke skulde blive
spærret og Tropperne ikke maatte gøre Front mod to Sider,
d. v. s. mod en ny Modstander nordfra.

Forholdene i 1799, da England og Rusland i Forening
afsendte en Ekspedition til Nordholland, var sikkert ikke glemte
i London. Der udveksledes dengang, som man kan se af Lord
Grenvilles nylig udgivne Depecher og Breve, flere diplomatiske
Noter mellem de to Regeringer angaaende Danmarks formentlige
truende Holdning under de russiske Troppers Transport gennem
Storebælt. Czar Paul var beredt til at gribe til Offensiven ved
mindste Hindring fra Danmarks Side. Grenville lader nogle Ord
falde om, at hvis Danmark ikke „forbedrer sine Manerer",
kommer der meget snart en ny Søkrig. Hans Broder, der var
Gesandt i Berlin, fremkommer iøvrigt med nogle Bemærkninger, der
uvilkaarlig bringer en til at tænke paa Nutiden. Gesandten drøfter
nemlig Tanken om en mulig Sammenslutning mellem England,
Rusland og Danmark, der for ham stod som en betydelig
Garanti mod den Fare, han frygtede for. Prøjsen vilde derved blive
forhindret fra at bringe Danmark ind i en Strid med England
om Spørgsmaalet angaaende Herredømmet til Søs.

Alvorligst var dog de flere Gange i Foraarets Løb fremkomne
Indberetninger til London, om at den danske Flaade udrustedes.

Allerede i December 1806 havde en Kaptajn Dunbar
indberettet, at der var stor Travlhed i Dokkerne paa Holmen, man
udrustede nemlig Orlogsskibe og Transportfartøjer samt samlede
store Oplag af Materiel, hvad „kun" kunde været møntet paa en
Krig med England.

Den samme urigtige Paastand dukkede atter op i 1807,
senest i Begyndelsen af Juli, da Canning paa ny fik Meddelelse
derom. Den kunde ikke godt være kommet paa et farligere
Tidspunkt end just i det Øjeblik, da Canning begyndte at
overveje, hvad der skulde gøres i Nordeuropa under de ændrede
Forhold. Kilden var tilsyneladende absolut troværdig, nemlig
Jarlen af Pembroke undervejs til sin Gesandtpost i Wien. Paa
Gennemrejsen over København blev det fortalt ham der, at
Flaaden udrustedes af al Kraft.

Man staar unægtelig over for en uløselig Gaade. Hvem var
den eller de Personer, der saa deres Fordel af at berene om
denne opdigtede Udrustning til gennemrejsende Englændere?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0542.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free