- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
542

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1907 - A. Rönberg: General Støssel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

542

General Støssel og Forsvaret af Port Arthur

Der hengik nogle Minutter i Tavshed, medens Adjutanten
bøjet over sit Skrivebord gennemlæste nogle Ark Papir. Jeg
ventede i stor Spænding.

Endelig sagde Adjutanten langsomt:

Det ser galt ud. Nordmanden maa jo være Spion.

Han lagde Papiret fra sig og tilføjede ligesom mumlende
hen for sig selv: Nu skal jeg se at faa Tid til at faa Sagen
undersøgt, men jeg tror næppe, at vor japanske Translatør har
Tid, han er jo saa voldsom optaget.

Tror De, at der er nogen Fare for Manden?

Ja absolut!

Men der kan jo dog ikke ske noget afgørende før efter
forudgaaende Undersøgelse.

Rettergang kendes ikke overfor en Spion*

Det er dog ikke sikkert, at han er det, tillod jeg mig at
indvende.

Hvad ved De om det, sagde Adjutanten vred og opbragt.
Kender De maaske den Ting saa nøje, eller er De i Ledtog med
Arrestanten?

Da jeg mærkede, at Adjutanten nu ikke var til at tale med,
bad jeg om at maatte faa Generalen selv i Tale.

Nej, det kunde aldeles ikke lade sig gøre.

Meget nedtrykt gik jeg tilbage til Politimesteren for atter at
bede ham hjælpe.

Han erklærede, at det kunde han ikke. Han stod i Forvejen
paa en saadan Fod med Støssel og hele hans Stab, at det ikke
vilde nytte noget, om han kom med Henstillinger i denne Sag.
Jeg forlod Politimesteren efter at have faaet Lov til at sende
den arresterede noget Mad.

Om Bord paa Damperen „Sentis" spiste jeg og gik saa atter
i Land, fulgt af min Boy, der bragte Maden til den ulykkelige
arresterede, om hvis fuldkomne Skyldfrihed jeg var overbevist.
Hvert Minut var jo kostbart. Støssel kunde godt allerede have
udtalt de to Ord: Hæng ham! og saa var det hele maaske
allerede for sent. Jeg spekulerede paa at faa Forbindelse med nogle
Mænd, der havde personligt Kendskab til Adjutanten. Det var
jo ikke lykkedes mig at faa hans Øre. Blot dog Sagen kunde
blive undersøgt, inden Støssel modtog Rapport, thi i sidste
Tilfælde var sikkert alt Haab ude.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0556.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free