Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1907 - Ryberg Hansen: Legende og Historie (J. Jørgensen: Frans af Assisi)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551 Legende og Historie
langt større Udførlighed og meddele længere Taler af
Hovedpersonen — Ejendommeligheder, der vistnok i de fleste
Historikeres Øjne vil stemple dette Skrift som en videre Udspinding
af Legendens Traad (Thode: Frans v. Assisi 1904 S. 600). Hvad
Trebrødrelegenden angaar er Sagen vel noget mere indviklet.
Dette Skrift indledes med en Skrivelse, hvorved det udgives for
at være et Værk af Broder Leo og to andre fortrolige Disciple
af Mesteren. Men selve Skriftets Indhold vækker svære
Betænkeligheder overfor denne Angivelses Rigtighed, baade ved det, som
det indeholder, og ved det, som det ikke indeholder. Som
Eksempel paa det første: i Trebrødrelegenden findes det af Joh.
Jørgensen som historisk optagne Træk, at Brødrene allerede ved
deres første Fremtræden for Innocens III blev optagne i
Kle-rikernes Stand ved Modtagelsen af den gejstlige Tonsur. Thomas,
der skriver efter de kirkelige Autoriteters Paalæg, véd intet om
dette. Men endnu mere paafaldende er dog, hvad Legenden ikke
indeholder: dette Skrift, der giver sig ud for at være forfattet
af Frans’ fortroligste Disciple, mangler ikke desto mindre just de
intimeste Oplysninger om Frans’ Personlighed, der ad anden Vej
staar fast: hans Forhold til Naturen og Dyrene, hans Glæde ved
Musikken, hans Digtning o. lign. Den ved intet om, at den nye
Vending i Frans’ Liv faldt sammen med hans Rekonvalescents
efter en svær Sygdom — den kender ikke det uopfindelige, men
med Helgenværdigheden maaske mindre stemmende Træk, at
Frans ved Audiensen hos Pave Honorius III bevægede sine
Fødder ligesom i Dansetakt (W. Goetz i Zeitschrift für
Kirchén-geschichte XXIV). Der er da vist al Grund til Skepsis overfor
dette Værk. „Den før saa højtskattede Trebrødrelegende er en
sén Kompilation, der maa udskilles fra Rækken af de historisk
værdifulde Kilder," saaledes lyder en nyere Kritikers Dom (Karl
Hampe), og selv en Forsker, der af Joh. Jørgensen selv betegnes
som traditionsvenlig (W. Goetz), kommer til det Resultat, at
„Trebrødrelegendens Autoritet er saa stærkt rokket, at man ikke
mere tør arbejde med den som før."
Der synes mere og mere at blive Enighed blandt de nyere
Forskere om, at det eneste af den rige Legendelitteratur, der kan
lægges til Grund for en virkelig historisk Behandling af Frans,
er Thomas af Celano’s Levnedsbeskrivelser. Selvfølgelig maa ogsaa
disse benyttes med megen Kritik. Man kan her lære en Del af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
