Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1907 - Chr. Melbye: Theosofien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
564
Teosofien
en Metafysik, som stammer fra ældgammel (ægyptisk og
hinduisk) Filosofi og fra — for den mindste Dels Vedkommende —
selvstændig Spekuleren, ofte ud i det Blaa. Blandt
Læresætningerne er en vis Panteisme den væsentligste. En Panteisme, ikke
af den mere vesterlandske Art, som vi kender den herhjemme
fra udprægede Fritænkeres Side som Høffding og i Sverige bl. a.
Ellen Key; selvfølgelig er den mere „eastern". Det er en
Panteisme, som gaar ud fra, at Enheden er det eneste, der har
virkelig Tilværelse; Mangfoldigheden (altsaa ogsaa alle
Individualiteter’ og alle Stadier under Udviklingen) er kun Skintilværelse,
„Illusion". Medens Høffdings og Ellen Keys Panteisme kan staa
for en videnskabelig Kritik som Muligheder — Begrundelsen
hviler netop paa Videnskabens Resultater —, slaar Teosofiens
Panteisme vilkaarligt ned paa een enkelt Side ved Tilværelsen,
Enheden, og lukker Øjnene for alt andet. Den er i Virkeligheden
lige saa uholdbar som dens Modsætning, den absolutte
Individualisme, der nægter al Enhed i Tilværelsen.
Dernæst er der som et selvstændigt Led i denne
Enhedstanke, Læren om Menneskehedens Broderskab, en Tanke, som
Teosofien heldigvis er saa langt fra at være ene om. Det er en
af Teosofiens utvivlsomt gode Sider, at den i ret høj Grad og
paa mange Punkter betoner Broderskabet Man ser det allerede
i det første Programpunkt, der jo gaar ud paa „at danne en
Kærne af Menneskehedens almindelige Broderskab uden Hensyn
til Race, Trosbekendelse, Køn, Samfundsstilling eller Farve."
Desværre hindrer dette naturligvis ikke, at anderledes tænkende af
Teosoffer med nogen Selvovervurdering omtales som „de, der
ikke er naaet saa vidt endnu", og at der til Tider drives et
indviklet Rænkespil mellem enkelte teosofiske Loger indbyrdes. Men
der er jo braadne Kar i alle Lande.
Den næste Læresætning, vi møder, er den om „Karma". Det
er Loven for Aarsag og Virkning, men anvendt paa en
ejendommelig Maade. „Hvad et Menneske saar, det skal han ogsaa høste"
udtrykker den sande Hovedtanke i Karmatroen. Og Teosofien
tager denne Tanke med yderlige Konsekvenser, mens jo
Kristendommen ved Siden af det citerede Skriftsted har Begrebet
„Naaden".
Alt, hvad et Menneske gør, sætter Kræfter i Bevægelse om
ham, og disse Kræfter er det, der bestemmer hans Skæbne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
