Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1907 - Chr. Melbye: Theosofien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teosofien
571
sky var en ret tvetydig Person, er A. Besant en sjældent smuk
og sympatetisk Skikkelse, alle maa bøje sig for.
I Begrundelsen af det etiske er Teosofien atter ægte
østerlandsk, og, mere specielt, ikke semitisk-østerlandsk, men
hinduiskøsterlandsk. Hvorfor skal vi gøre det gode, tænke gode, rene
Tanker? Af hengiven Lydighed mod det guddommelige. Ikke
fordi vi maaske selv føler, at det ene er godt og det andet ondt,
men af en absolut Underkastelse overfor det guddommelige. I en
Konflikt mellem etisk og religiøs Følelse vil Teosoffen altid, om
han lever konsekvent efter sin Overbevisning, følge den religiøse
Følelse. Man kommer uvilkaarligt til at tænke paa en Mand som
Tolstoj. Med en udpræget russisk Konsekvens til det yderste
lader ogsaa han den religiøse Underkastelse blive det
eneraadende i Etiken, hvad end Resultatet vilde blive i Enkeltheder.
Men Teosofien stiller ikke enkelte Bud op og kræver dem
overholdt; den siger kun, at vil man naa frem i Udvikling, maa man
følge en vis Metode, hvis Hovedtræk er Forsagelse, Beherskelse,
Meditation — alt af religiøs Hengivelse.
I det første Programpunkt, som er citeret allerede et Par
Gange, ligger saa at sige det eneste positive Krav, Teosofien
stiller; de øvrige etiske Betragtninger er, karakteristisk nok, af
væsentlig negativ Art. Der er den etiske Anvendelse af
Karma-og Reinkarnationslæren. Medens en vesterlandsk Tankegang
særlig vilde benytte disse Lærdomme til at vække Drifter i moralsk
Retning („skab Dig en god Karma" o. s. v.), er, hvad man ser i
teosofiske Bøger, for største Delen Henvisning til Resignation:
Ulykken er Karmas uundgaaelige Tilskikkelse, Karma fra det
tidligere Liv. Karma bliver mere brugt som en Trøst end som en
Spore til Arbejde. Dette faar ogsaa social Betydning. Til den
sociale Underklasse siger Teosofien ikke som Carl Marx
„Prole-tarien aller Lander, vereinigt euch!", kæmp sammen for bedre
Kaar; nej, den siger: lid og taal, det er Karma, der har ordnet
det, som det er!
Her afslører Teosofien sig tydeligt nok som en udpræget
reaktionær Magt; men tillige viser den sig ogsaa her som et Barn
af sin Tid, en Tid, hvor de sociale Forhold nøder Folk ind paa
Resignation — eller Kamp. Tanken om Karma og Reinkarnationen
har ganske sikkert sit Udspring i det samme, som holder den
oppe, nemlig det Postulat: alt er retfærdigt. Menneskene lider,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
