- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
572

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1907 - Chr. Melbye: Theosofien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

572

Teosofien

de bedste ofte mest, det skal være retfærdigt, altsaa maa det
skyldes et tidligere Liv. Taler man med Teosoffer om Karma og
Reinkarnationen, faar man dette bekræftet; et Argument, der er
staaende, er dette: „ellers var der jo ingen Retfærdighed."

Den ganske simple Lov for Aarsag og Virkning, der tit lader
Udviklingen gaa hen over de bedstes Ødelæggelse i levende Live
og over alle Væsners Lig, den er ikke Teosofferne
Retfærdighed nok; de kræver Retfærdighed for de enkelte. Men midt i
deres Iver i teoretisk Henseende glemmer de det nok saa
væsentlige: Kampen for at gøre Forholdene mere retfærdige. Karma
og Reinkarnationen er imidlertid de Tanker i Teosofien, der
elskes mest af Teosofferne i Almindelighed, hvad der er meget
forstaaeligt. Det er klart, at ogsaa Læren om Kama og Manas
hviler paa et etisk Postulat om, at Sindsbevægelserne er af
mindre Værd end Tanken, at det „sanselige" er lavere end det
„aandelige". Og den teosofiske Metodik kræver da ogsaa, at man
er Asket. At det at overlade Forplantningen til laverestaaende er
et daarligt Udviklingsprincip, kan en Teosof ikke indse, da det
jo mere er Reinkarnationskarmaen, der bestemmer et Menneskes
Karakter, end Arvelighed. Og for Svaghederne ved Cølibatet har
Teosofien ikke faaet Øjnene op. Det etisk uheldige i Spaltningen
af det sjælelige i hinanden uvedkommende Dele ligger lige for
(Krishnas vilde Liv).

For ligesom at give et samlet Udtryk af teosofisk Etik skal
jeg citere et enkelt Sted (fra 12te Sang) af „Bhagavad Gita",
„Herrens Sang", et gammelt Hinduskrift, som i Virkeligheden
giver den teosofiske Moral i en storslaaet Form. Jeg benytter
Annie Besants Oversættelse.

Der staar: „He who neither loveth, nor hateth, nor grieveth,
nor desireth, renouncing good and evil, full of devotion, he is
dear to Me" og „On renunciation follows peace. He who
bea-reth no ill-will to any being, friendly and compassionate,
with-out attachment and egoism, balanced in pleasure and pain and
forgiving, ever content, harmonious with the self controlled,
re-solute, with mind and reason dedicated to Me, he, My devotee
is dear to Me."

Hvor er det ikke storslaaet, dejligt! Men er man kommet sig
efter Betagelsen af det store, vil man finde det farveløse,
livs-flyende, ja paa sine Steder livsfjendske deri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0586.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free