Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1907 - Dora Overgaard: Gulspurv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gulspurv
583
Hun stod der — en rystende Ting i fem hjemmestrikkede
Sjaler. Hun maatte nok tage til Væggen, om ellers hun fik
Forlov.
Hvad var de vel andet end usselig traadte Orme i dette
stormægtige Rum. Det havde nok passet sig bedre, om de var blevet
derhjemme, de fattige Slid, de jo var. Om hun havde gjort som
Fisker Niels Peits og Sandmandens Datter Anine, der stred et
Par Aar i den gule Sot og saa gav sig over i Døden, som Lægen
jo havde spaaet dem.
— Det havde nok passet sig bedre, det! ... .
Nu havde de Straffen over sig for hele Storagtigheden med
Rejsen herover, og Penge laant sammen dertil. Det var en
hoffærdig Tanke, som havde forlokket dem helt fra den Stund, de
havde hørt tale om Gaardmandskonen fra Agger, der var rejst
over paa lignende Vis og havde ladet sig tage to Stene saa store
som Hønseæg ud af den højre Side og efiterdags aldrig var syg.
Men sikkerlig var der jo Forskel paa Gaardmandsfolk og saa
dem . . . Saa sikkerlig jo. Saa sikkerlig! . . .
I Trappen kom en Person til Syne. Han kom farende ned
over Trinene, som agtede han dem blot til det samme, og Jep
Syv fik et rystende Jag med at faa ledt Papirerne frem af den
Vadmels Inderlomme.
Personen* var ufejlbarlig ingen ringere end Professoren,
tænkte han.
Han havde vel set dem deroppefra og kom for at byde dem
nærmere. Begribeligvis var han lidt ivrig efter at høre om
Sygdomstilfældet og læse Papirerne, som Lægen havde skikket med
i en latinsk Skrivelse.
Men da Mandspersonen var lige ud for dem, satte han sit
Blik bag Glassene akkurat en Alen højere end der, hvor Jep
Syvs og Trines to forsagte Personer netop stod.
Det var, som fattede de det ikke, da Porten faldt til efter
ham, — og de stod der alene igen og nok fuldt saa ringe
som før.
Men Jep Syv kom først til Besindelse. Han samlede sindigt
Brevskaberne tilbage i Inderlommen.
„Tydeligvis var det ikke Professoren, men en anden fejl
Person," sagde han og begyndte Vandringen op over Trapperne.
Trine sled sig efter, den usselige Ting hun jo var–-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
