Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1907 - Dora Overgaard: Gulspurv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
588
Gulspurv
Hun kom til at tænke derved paa Høkerens Slagtegæs
hjemme.
Tre Uger før Jul blev de sømmet fast til et Bræt og stoppet
med Rugbrødstriller. De sad dem nok ud af Halsen tilsidst, saa
Næbbet skred ud i Leddet, og Øjnene revnede Hulerne. Men
først naar den yderste Vægt var naaet, slåp de naadelig fri og
blev slagtet, og de stod i Ry helt til Thisted Torv for Kødets
saa delikate Smag og særlig nette Behandling.
— Hun kom til at tænke derved–
Men Dagen efter, da Professoren gik sin sædvanlige Tur,
blev han staaende lidt ved Sengen.
Hans skrappe Øjne gik tværs igennem. Han saa nok det,
som han vilde.
Saa gav han et Strøg over hendes Haand, der laa lidt alene
paa Tæppet.
Professoren holdt den en Tid i sin, som hørte han efter dens
Puls. Saa slåp han igen og smilede lidt.
Hun laa vel ikke og tabte Humøret? Det var nok paa Tiden,
at hun kom op og ud at kvidre i Havens Træer.
Hun var jo en Gulspurv af ægte Kulør. Hun maatte vel
kunne den Kunst.
Bagved stod de to Hjælpere. De tog hendes Haand og følte
til Pulsen og kneb hende muntert i Kinden.
Hun var jo en Guldfugl af ægte Kulør. Hun skulde skam op
og kvidre i Havens Græs. Hun kunde vel lære den Kunst! —
bemærkede de paa en lignende spøgende Vis, hvorefter de
drejede rundt og fulgte Professoren Tramp i Tramp til næste
nødvendige Seng.
Men Trine lo ret for sig selv, som hun laa der Resten af
Dagen.
Professoren var dog en herlig Mand, naar først man kendte
Maneren. Hun slåp nok herfra uden Knivens Brug — og skulde
vel gøres frisk paa en nok saa menneskelig Vis — Og ud at
„kvidre" i Havens Træer — havde han sagt–Akkurat som
var hun en Fugl–Kluk! kluk! — — Han var dog en
herlig Mand.
Hun fik næsten Madlyst derved. Og Pinen fortog sig en Tid.
Dagen blev lang til den Tid, Jep Syv havde Lov til Besøg.
Han stod der nok tro hver en Dag — og var med de første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
