- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
590

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1907 - Dora Overgaard: Gulspurv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

590

Gulspurv

Hun laa blot og stirrede og undredes paa, saa kunstige
Blomster og Buske der groede her paa Lav.

Hun tvi’lte, om selveste Kongen mon havde dem flottere om
sig og mere kunstfærdigt stilt an.

Hun tvi’lte nok næsten derpaa.

Jep Syv var af samme Formening. Han sad der saa tro ved
Siden og skød Ryg med sin Pukkel, som var han en Kat, mens
Solen skinnede paa Jordens Vækst saavel som paa Livets Forløb.

Den Sol var næsten helt naadig. Den skinnede jo ogsaa paa
dem. Jep Syv fornam som en Kraft gennem Kroppen. Han var
vel et Menneske. Han var vel nok det.

Men Trine blot smilede skævt med sin Mund. Hun skønnede
saa vel, hvad det var.

— I Lignelse ret som Guds Paradis Have. De blev til to
Engle deri. Saa skønt, som det føltes, var ikke paa Jorden.
Maaske var de døde og sad i Guds Himmel.

De trykkede sig sammen tæt op ad hinanden. De vidste ikke
ret af sig selv. Jep Syv havde Haanden til Støtte i Græsset. Hans
Skæg stod ned over Trines Kind. Hans Øjne de søgte nok
hendes. Det blev som aldrig før mildt i hans Sind. Han maatte nok
undres stort.

Men Tiden gik, og Maaneden løb. Med Kræfterne var det
kun smaat.

En Dag blev Jep Syv saa kaldt hen til Professoren, som just
kom forbi i Gangen.

Det var jo hans Kone, som laa derinde? Professoren viste mod
Døren og havde en særegen Hast ... Hun blev opereret i Morgen.
Han vidste vel fald Besked? ... Det var blot det sidste Forsøg.

Saa vendte han og trampede videre. Han havde en særegen
Hast. Jep Syv traadte Trinene efter, som pløjede han i en Mark.
Han krammede Hatten imellem. Hans Hænder rystede lidt.

Men inde i Stuen laa Trine imens og kvidrede op for dem
alle. Hun var ellers blevet helt modig. Hun kvidrede ud af sin
gule Hals de Tanker, hun havde mest.

Det var jo om Degnens og Naboens Kone Margrethe. Det
var en hel lang Historie den. Bagefter kom Præstens Brev. Hun
kunde det meste foruden.

De var vel lidt nysgerrige efter dets Indhold. De maatte da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0604.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free