- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
592

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1907 - Dora Overgaard: Gulspurv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

592

Gulspurv

Slagtersvende i Lærredsbukser og -Skjorter — og Ærmerne
smøget op.

Hun gik som fra Sansen ved det og mærkede det halvt i
en Svimlen, da hun blev løftet paa Bordet og fik spændt
Lemmerne fast Hun vidste det i det samme: Hun skulde jo bindes
og stikkes — og skæres i passende Stykker, som Degnens den
blissede Ko — Aa Jesus — Herre Jesus, den elendige Synder
hun var. —

Nu snurrede de paa Maskinen, saa Benene spændtes til Vejrs.
Nu drejede de løs under Nakken, saa Hovedet sank og sank.
De slog en Sele tværs henover Næse og Mund. Kanske at hun
skulde kvæles lidt først, saa Blodet ej straalte saa stærkt. Der
kom en Lugt som af Nafta. Nu klemte de til og stoppede op
for Vejret. Men nej. Hun satte imod og skreg. Hun troede, hun
skreg af sin yderste Kraft. Det hørtes op imod Maskens Mund
blot som et lille Kremt.

— Det lindede ... Nu var hun nok død. Hun fløj gennem
Luften. — Hun var en Guds Engel. Hun nærmede sig Loftet.
Men Loftet forsvandt og blev til et Ansigt. Professoren stod der„
saa flad som et Billede . . . Han aabnede Munden som til et
Ord. Hun hørte det som en Tone, der snurrede frem paa en
Valse — stærkere — stærkere — stærkere — nu sprængte
Hjernen — nu hele Rummet. Det suste og brølte og hvirvlede rundt.
Kun Billedet stod paa den samme Plet — og aabnede Munden
som til et Ord. Det blev til en Tone, der snurrede hen paa en
Valse — fjernere — fjernere — fjernere .... Kandidaten
mærkede efter paa Øjet. Professoren greb sin Kniv . . .

De nævnede hendes Navn. Det kom hende ikke ved.

— Igen . . . Hvem var det, der kaldte?–-

Igen — igen. Hun vaagnede op. Det brændte. Hun laa i sin
Seng i Stuen. Det brændte. Det brændte.
„Spyt ud!"

Blod? Det var Blod! —
Ja vist."–

Det brændte et Sted. — Nu huskede hun det: Hun levede
endnu. Aa Jesus Kristus! Aa Jesus! Jesus! Det brændte i Maven,,
som var det Ild.

Hun kastede Blod op igen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0606.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free