- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
593

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1907 - Dora Overgaard: Gulspurv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gulspurv

593

Det trampede hastigt i Gulvet. Professoren kom paa sin
Runde.

„Naa, lille Kone — det gik jo godt."

Men det brændte. Det brændte–

Det skulde nok hjælpe.

„Tre Streger Morfin!"–

Alt svandt igen hen.

Ved Midnat saa Vagtkandidaten ind. Det hørte til
Reglementet. Han følte paa Puls og Øjne og. kaldte en Nattevagt til.
Det var en Elev af de unge. Hun havde gaaet fra Klokken fem
og sov som en Sten, fra hun satte sig hen. Hun snorkede helt
frimodigt.

Hun overdøvede dog ikke helt Lyden af Trines slidsomme
Aandedræt. Tre Gange i Træk fik hun trukket det frem, men
gav ved den fjerde et Stands, som orkede hun ikke mere —
og begyndte igen at presse det frem — og naaede atter til fjerde
Gang og standsede og sprang over — og tog igen fat som før.
Det lød, som skød Tarmene frem for hver Gang og gurglede
imod Struben og gled igen ned — og skød op paany.

Det varede vel ved et Par Timer, mens Vaage-Eleven sov
ud. Hun vaagnede ved, at det flammede stærkt. I Stagen var
Lyset brændt ned. Det havde tændt Ild i Papiret omkring — og
blafrede op–-og gik ud.

I Sengen ved Siden laa Trine. Hun laa skudt sammen som
i en Bulk. Hun havde ej orket det længer.

Jep Syv blev kaldt hen til Morgen. Han kom gennem
Gangen i et Slags Løb. Øjnene stirrede fortumlet.

I Døren stod Vagtkandidaten. Det gav et Par Glip i hans
Træk. Han meldte, som læste han op:

„Operationens Forløb gik heldigt. Men Patienten døde i Nat..

Hvorefter han gav en Ordre og drejede og forsvandt. Han
havde en særegen Hast.

En Seng blev bragt op gennem Gangen. Det lugtede af Klor
og Karbol. Det var til den nye paa Stuen. Jep Syv drejede
Øjnene efter. Han stod paa den samme Plet. Uden for skinnede
Solen. En Fugl gav sig til at kvidre. Han hørte nøjagtig dens Lyd.

Dora Overgaard.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0607.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free