Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1907 - Harald Nielsen: Bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bøger
595
Hænde og nyde dens afrundede, velovervejede Helhed. Bagefter kan
man gribe efter f. Eks. Jakob Knudsens „Sind" for at finde bekræftet,
at Livet rører sig med større Lidenskab, men saa længe man er inden
for Bogen selv, savner man intet. Den udtømmer sine Forudsætninger
— den er fuldkommen i sin Slags. Man kan saa synes, at „Slagsen"
er noget borgerlig, lidt graa, lidt tør, lidt snusfornuftig, men det var
den ogsaa, dengang man f. Eks. beundrede „En Kvindes Skriftemaal",
og denne Bog var ikke saa udfoldet og uklanderlig i sine
Ejendommeligheder. Hatten af for den, der giver det yderste, han formaar.
Resultatet er blevet en Bog, som ikke blot bør komme sin Forfatter
til Ære paa hans Navn og Rygte, men ogsaa regnes den Litteratur
tilgode, som den tilhører.
I denne fintmærkende, klare og minutiøse Fornuft og
Menneske-forstaaelse rummes der noget af det bedste i vor Kultur, noget, som
vi, med al Respekt for den virtuosmæssige Uddannelse af vore lyriske
Tilbøjeligheder, nødig vilde se forsvinde. Naar Bøger som denne og
Pontoppidans „ Lykkeper" falder i Ry for Tørhed og Stemningsløshed,
karakteriserer det ikke blot en Begrænsning ved dem, men ogsaa ved
den Smag, der dømmer. Den, der ikke helt har sløvet sine Sanser
paa de stærke Sager, der falbydes nuomstunder, giver ugerne
Afkald paa at nyde Digtningens fine Dis i en ren og sober Luft.
Man faar bedst Blik for det fortjenstfulde i en Bog som Karl
Larsens, naar man sammenligner den med, hvad der ellers udkommer.
Det er ikke sædvanligt, at vore Forfattere ved, hvor deres Evner ligger,
og hvor de hører op.
At vide dette er en Fordel, der tæller selv over for Talenter, som
maaske er friskere og større.
Sammenlignet med „En Hverdagshistorie" synes de fleste andre
udkommende Bøger at vidne om Magelighed eller Ukyndighed —
hvilken af Delene er det svært at afgøre. Der er ikke gjort det
mest mulige ud af Stoffet og af Evnerne, undertiden er det mulige
ikke engang opdaget, men Kræfterne er ødt paa golde og ufrugtbare
Ting.
Det er f. Eks. højt sandsynligt, at „Digteren" af Simon Koch —
hvis man tænker sig den bleven til af en lignende Omtanke og en
lignende Anspændelse som den, der ligger bag Karl Larsens Bog — vilde
have overstraalet denne, vilde være bleven interessantere og fyldt med
et intimere Liv. Det Emne, han har valgt, er i hvert Fald baade større
og mere gribende, angaar os nærmere end det Tilfælde, der har fængs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
