Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1907 - Harald Nielsen: Bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bøger
597
dig er udsat for strid Blæst. I Samlivet med den Kvinde, han elsker
og beundrer, vilde „Digteren" i fortættet Form opleve det, som hans
Aandsfæller føier ulegemligt omkring sig, som et Tryk, en Modstand,
en Ugunst. Hans Ægteskab vilde blive en Tydeliggørelse af deres
Samliv med en Tid, der var dem inderlig fremmed, og som de dog trods
alle Forskelle var fordømte til at elske.
Men for at det væsentlige skulde være traadt frem i fuld Klarhed
og Betydning, maatte man for det første bag den stærke Kvindenatur
have set Forbindelsen med alt det, hun udsprang fra og hørte
sammen med, og dernæst maatte selvfølgelig det, der i Forhold til
Hovedsagen kun var af sekundær Betydning, f. Eks. Bruddet og det nye
Ægteskab, være skudt i Baggrunden eller helt borttaget. Hvis Emnet
havde været bearbejdet indefra, maatte Bogen have formet sig i denne
Retning.
Men man har ikke Fornemmelsen af, at „Affæren" er bleven
genoptaget, gennemlevet og aftvunget sin inderste Hemmelighed, sin
sidste Klarhed. Forfatteren har ingenlunde opfyldt de Krav, han selv
stiller til Digtning. Han har ikke været igennem sit Stof, endnu mindre
paa den anden Side af det. Hans Ord omgiver det saaledes, som han
har fundet det med alle tilfældige „Huller". Deraf denne ubehagelige
Fornemmelse under Læsningen af at være medskyldig i Indiskretioner.
Uvilkaarlig spørger man: „Hvorfra ved han det?" „Hvad hed den og
den?" „Gik det nu ogsaa saaledes til?" o. s. v.
Formelt set er der ingen Ufærdighed eller Uklarhed at spore.
Tværtimod. Den indtagende og lidt irriterende Stil slutter sig smidig
og dæmpet omkring Indholdet. I al sin tilsyneladende Jævnhed skjuler
den et bevidst og energisk Arbejde, i hvilket der ligger mere end en
blot artistisk Bestræbelse fra Forfatterens Side. De jævnmodige Ord,
de smaa henstrøede Smil og Skuldertræk, er bestemt til at udtrykke
en Filosofi, en blid Fordragelighed, et resigneret og taalsomt Livssyn.
Det er gjort med megen Finhed og Sikkerhed, og man kan tale baade
om Ynde og om Aand.
Jeg syiles, naar jeg staar her, at Livet dei er noget, jeg har hørt
om engang i min Ungdom, det skulde være meget stort og rigt, men
siden har jeg ikke set noget til det. Livet er ligesom den By i
Eventyret, der fortælles om, hvor der er pragtfulde Huse og dejlige
Mennesker og store Gader og forgyldte Paladser og Søjler — og naar man
saa kommer derhen, er det hele sunket i Jorden, der er kun en
bedrøvet Ødemark med en enkelt Tjørnebusk og et Par Graaspurve. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
