Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1907 - Harald Nielsen: Bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bøger
599
og hyppigere og hyppigere Partifæller eller Modstandere — Folk, for
hvem de agiterer, og Folk, som de angriber. Navnlig i de senere Aar
har en stor Del af vor Digtning mere og mere nærmet sig
Lejebiblio-teksromanernes og Skolelærerlitteraturens tydelige og letfattelige
Psykologi, om end Staffagen og Emnerne er blevne andre.
Et Eksempel paa Genren er Jeppe Aakjærs „Paa Aftægt". Kan man
tænke sig et mere bekvemt Skema at gaa frem efter: først en Roman
om Karlekamrene, saa en Fortælling om Aftægtsstuerne og derefter
— ja, nu er vi spændte paa, hvad der næste Gang skal luges op i. Den
samme Ordenssans røber sig i Bogens Komposition. Thesis er:
Af-tægtsforholdet er forkasteligt, fordi det ganske prisgiver nogle gamle
Mennesker til andres Egennytte og Ufølsomhed. Derfor bør de gamle
aldrig blotte sig helt, men beholde lidt tilbage.
Beviset: En af de sædvanlige, kortsynede Aftægtsmænd hænger
sig, en fremsynet Undtagelse lever lykkelig paa sin lille Lod, nok en
kortsynet hænger sig og nok’en en, denne Gang en Kone — bliver
dræbt. Tre kortsynede, som det alle gaar galt, og en fremsynet, der
lever lykkeligt — quod erat demonstrandum.
Det vilde naturligvis være urigtigt at frakende Bøger som denne
Berettigelse og Betydning. Alene det, at Genren stadig optræder paany,
viser, at den har sin Mission. I Slutningen af det attende Aarhundrede
besang man Dyden og prækede om Kartoffeldyrkningen og
Vakcina-tionen. Nu er det ikke længere Dyden, der er Slagordet, men alt med
„social" foran, og disse moderne Bestræbelser for „det til Borgerheld
sigtende" udretter ligesom de tidligere Former et stort Arbejde. Hvad
gør det, at Junglen" er umulig som Kunstværk. Man vil dog ikke
kunne benægte, at den har gjort større Nytte end nogle Vognlæs af
den ligegyldige Digtning, Verden rigelig begaves med.
Men ogsaa i denne Art Litteratur kræves der en vis „Inspiration"
i Form af dyb Medfølelse, Patos eller Indignation. Noget af det, der
var i Jeppe Aakjærs tidligere Bog „Vredens Børn", men som i høj
Grad mangler i hans sidste.
Selv indenfor Genren falder „Paa Aftægt" altsaa lidt mat, men
naturligvis bliver Skuffelsen større, hvis man griber den med
Forventninger om at tage et Digterværk i Haanden, og saadanne
Forventninger vækkes let af Forfatternavnet, og de bortskræmmes i hvert
Fald ikke af Emnet. Man behøver ikke at drømme om, hvad der
kunde være gjort ud af Stoffet og tænke over, om det nu ogsaa egnede
sig til Grundlag for en dyb og gribende Menneskeskildring, thi
A
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
