Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1907 - Harald Nielsen: Bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
602
Bøger
man læser hans Bog. Det er f. Eks. Scenerne mellem de to Børn i
„Stavnsbunden Ungdom", der rører ens Sind og faar det til at bøje
sig nærmere. Den lille gribende Scene, hvor Anton har dræbt Koen,
og Helene knæler ved Siden af den (Stemningen minder paafaldende
om Piero di Cosimo’s skønne Billede af „Procris Død"), er ægte nok.
„Hun kærtegnede de ringede Horn — hun saa paa det ærlige
Ansigt.
Nu tav Fuglens „Gip-gyp!" — Der var ingen Lyd at høre. Men
der trak som et sukkende Sus over Engene: Døden havde været der
— Døden.
„I Dag er Abel bleven slaaet ihjel af Kain," tænkte Helene. „Abel
er død . ..." Og den ulykkelige Pige bøjede sit Hoved ned mod det
døde Dyrs Krop . . .
Over Engene var der stadig Stilhed."
Endnu mere særegent er det yndige lille Billede af Anton og
Helene, der ligger sammen ude paa Engen.
_____hans Blik (faldt) paa Engbrinken, hvor der voksede nogle vidt-
spredte Potentil. Han strakte tankeløst Armen frem og plukkede nogle
af disse gule, fine Blomster, hvis laadne, lette Stilke var bløde som
Musehaler.
Med dybt Aandedrag satte han uden at spørge Helene om Forlov
Blomst for Blomst ind imellem hendes smalle Tæer. Otte gule
Blomster sad der og skinnede som smaa milde Sole, og Kronbladenes lette
Silke lyste med gult Skær ned over Føddernes brune Hud."
Sligt er midt i vor Jerntid den sarteste og fineste Hyrdedigtning.
Her har vi den virkelige A. C. Andersen, ikke nogen
Samfundsrefor-mator, men en Idylliker, en øm og blid Sjæl, der forstaar sig paa at
skildre Børns og Dyrs og jævne, usammensatte Menneskers Samliv,
en Natur, der varmes af deres Glæder og gribes af Medynk ved deres
Sorger.
Det er pinligt at se et saadant indtagende og ikke almindeligt
Talent, der kunde bringe os Honning og Blomster, miskende sig selv og
forputte sig bag den moderne Krigsmaling, der klæder saa faa og
bæres af saa mange.
Harald Nielsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
