- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
603

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1907 - E. H.: Han begriber det ikke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I TIDENS OG STRIDENS TEGN

HAN BEGRIBER DET IKKE

Ser De, ud fra saadanne ganske nøgterne økonomiske
Betragtninger er det, jeg er kommen til det Resultat, at
Kommunen staar sig bedre ved at vente lidt med
Sporvcjsover-tagelsen. Men hvad det har at gøre med mit demokratiske
Sindelag — jeg tilstaar, jeg begriber det ikke.

Anden Hvass til en Interviewer i „Politiken".

et lyder som Titlen paa et Skuespil, i hvilket Helten,
skønt han hele Tiden har handlet efter de bedste
Grundsætninger og bevaret en urokkelig Bevidsthed
om, at være paa den rigtige Side som en paalidelig
Mand blandt de bedste Familier i Landet, dog
pludselig føler et tomt Rum udenom sig, ser sig udstødt
af de paalidelige Mænds Selskab og ved Stykkets Slutning staaende
midt paa Scenen som det sørgelige Offer, hvis eneste Tilflugt er denne
tragiske Replik: Jeg begriber det ikke.

Der er virkelig ogsaa et stærkt dramatisk Tilsnit over den Medfart,
som Borgerrepræsentant Anders Hvass har lidt i Sporvejssagen. Han
har ikke været paa Højden af den politiske Udvikling og har derved
beredt sine Meningsfæller en „smærtelig Overraskelse", som det
hedder i „Socialdemokraten": „Hvass’ Afstemning vil vække smertelig
Overraskelse. Han blev genvalgt i 1906 efter Dannelsen af det
radikale Venstre og paa Odenseprogrammet". Ligesom den franske
Revolution har aabenbart ogsaa Programmet i Odense indført en ny
Tidsregning i Demokratiet. Hr. Hvass’ Ulykke har været den, at han, skønt
valgt Aar 1 efter Odenseprogrammet, ikke har forstaaet den store
moralske Betydning heraf. Man er ikke Folkerepræsentant siden den
Dag paa det samme Grundlag som før. Marstrand, Philipsen, Hage, Bing
og Benzon, de befinder sig paa det forældede Grundlag, og at de
forvalter den demokratiske Politik efter forkerte Begreber, maa man
foreløbig finde sig i, og overfor dem har man dog den Opmuntring, der
ligger udtrykt i Ordet Genvalg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0617.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free