Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - Osceola: Eneboerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614
Eneboerne
Deres Moders Ejendom, deres gamle Hjem paa Landet, var
brændende elsket af dem alle fire, og dog længtes de efter det
Øjeblik, da deres Tanker og Drømme skulde træde dem i Møde
udefra. — Til dette Hus kom Eugene Vandamm som
Husfaderens Ven. De to mødtes, trods 30 Aars Forskel i Alder, i
en varm Sympati, fælles Interesser, fælles Stolthed og
Miskendelse.
Eugene Vandamm var 27 Aar. Han var meget begavet, en
lidenskabelig og lidende Natur, en stor Idealist, men mærkværdig
snæver i sine Begreber om Idealer. I Bunden troede han slet
ikke paa andet end sig .selv. Han havde aldrig haft Venner eller
Fortrolige, han havde lidt ogsaa under den Ensomhed, der bliver
den i sin Kreds langt bedst begavedes Lod. Til Erstatning havde
han faaet en høj Grad af Selvtillid, der end ikke saa meget
bestod i Tillid til sig selv som i den dybeste Foragt for andre og
fuldstændig Ligegyldighed for deres Dom. 21 Aar gammel havde
han udgivet en Bog: „Quos ego ....", som ikke blev saa meget
lagt Mærke til, som den fortjente; 2 Aar senere var et andet
Værk, som han selv var begyndt at udgive hæftevis, blevet
beslaglagt. I denne Tid var han gaaet meget igennem af Fattigdom
og Nød, det dæmpede dog ingenlunde hans Tro paa sig selv
eller Foragt for andre. Hans urolige, lidenskabelige og ærgerrige
Aand hvilede næsten aldrig, han gravede sig med en utrættelig
og vild Energi bestandig dybere ind i sin Verden af Tanker, han
havde vænnet sig til at være meget alene, udtrykte sig daarligt i
Tale, og manglede helt Kendskab til nogle Sider af Livet, som
hans ganske almindelige jævnaldrende vidste god Besked med.
Vandamm vidste det ikke selv, men der gik en ny Verden
op for ham i dette Hus, en Verden, der legede, og hvis Lege
var meget alvorlige og yndefulde. Mens han vandrede op og ned
langs Dammen og Buksbomhækkene i Haven og diskuterede
alvorlige Emner med sin Ven og Meningsfælle, trængte den ind
til hans Bevidsthed, ligesom en Blomsterduft, og vakte ganske
ny Stemninger hos ham.
Efter nogen Tids Forløb blev han forelsket i Lucie, som var
den yngste og smukkeste af de fire, og naar han gik og talte
med hendes Fader om Livets højeste Spørgsmaal, ventede han
paa, at han skulde bede ham blive til Aften. Han forstod det
ikke selv, han tænkte sig maaske, at han her havde fundet en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
