- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
617

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - Osceola: Eneboerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Eneboerne

617

tænkte, at hun aldrig havde set noget Menneske med saadanne
Øjne. Han tog sine bort først og saa paa Ilden. „Er De ikke
kommen hertil for at søge Ensomhed?" spurgte han. Jeg er
fulgt med min Mand," sagde Lucie. „Havde De den store
Godhed at huske at spørge Deres Mand, som jeg bad Dem om?"
sagde han. Det varede et Øjeblik, inden hun svarede. Ja," sagde
hun, „jeg spurgte ham. Men han vidste det ikke." Han saa igen
paa hende, „Ak," sagde han, „var der Mennesker, De skiltes fra,
da de rejste herop?" Ja, jeg skiltes fra mine Søstre," sagde hun,
og atter gjorde hans Stemme hende saa bedrøvet, at Graaden
kom hende i Halsen. Jeg forstyrrer Dem," sagde han, „hvorfor
bliver De staaende?" Hun satte sig i en stor Trælænestol, der
stod tæt op til Ildstedet Han bukkede sig og tog et Stykke
brændende Træ op, der var faldet paa Gulvet, og lagde det paa
Ilden og blev staaende et Øjeblik for at varme sine Hænder,
saa satte han sig paa en lille Træstol lige over for hende. „Sig
mig, Fru Vandamm," sagde han, „naar De nu har været længe
borte, husker De dem da, eller synes det at blive vanskeligere
og vanskeligere for Dem at naa dem, selv med Deres Tanker?"
„Ak," sagde Lucie, „jeg ved ikke, hvorledes, men alt synes at
være forandret. Jeg har jo nok været længe borte, men det er
som om det var endnu længere." „Hvor længe har De været
borte?" spurgte han. „Over 6 Uger," svarede hun. Han tøvede
et Øjeblik. „Og naar Deres Længsel føles som en stor Smerte,"
sagde han, „ønsker De da, at De kunde glemme helt." Lucie
tænkte sig om nogle Øjeblikke. „O, nej," sagde hun, „og jeg
vilde heller ikke," tilføjede hun, „at De skulde glemme mig."
„Tror De da, at De vil blive husket." Ja," sagde hun, „ja, de
vil nok tænke paa mig tidt." „Men hvor længe," sagde han,
„tænk paa, at de, der skal huske Dem, lever i Forandring. Deres
Hund vil dø og Deres Hest, andre Blomster blive saaede i Deres
Yndlingsbed og andre Spil komme i Mode end dem, De plejede
at spille. Vil De da blive husket endnu?" „Vil jeg ikke?" sagde
hun og saa op paa ham. „Hvorledes skal jeg kunne sige det,"
sagde han, „men hvorledes skulde det kunne gaa anderledes?
Vil de ikke lære andre Mennesker at kende, der vil omtale
Dem som en Ubekendt og komme til ny Steder, som deres
Øjne aldrig har hvilet paa?" Ilden, der nu kun var Gløder,
kastede sit brændende Skær paa hans Uniform og paa hans Skede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0633.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free