Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - Osceola: Eneboerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eneboerne
619
sultes saaledes. O, saadanne oplyste, festlige, larmende Stuer, som
der nu er langt herfra." De tav igen. „Synger De, Fru Vandamm?"
sagde han med et Ja," sagde hun. „Vil De da synge for mig?"
Han saa, at hun saa sig om i Stuen efter sin Guitar, rejste sig
og gik hen og tog den, men han lagde den forsigtig i hendes
Skød og rørte ikke ved hendes Haand eller Kjole med sin
Haand. Hun stemte den og saa op paa ham. „Hvad skal jeg
synge?" sagde hun. Jeg kender ikke Deres Sange," sagde han.
Hun tænkte sig om en Stund, og sang saa ganske sagte og
frygtsomt en Vuggevise, som hendes Moder havde sunget for hende
og hun for sine Dukker. Saa mange forskellige Tanker gled
igennem hendes Hoved, mens hun sang. Da hun tav, saa hun
paa ham. Han sad med Hovedet i sine Hænder, ubevægelig, og
da han ikke løftede det igen, ventede hun et Øjeblik og sang
saa en Kærlighedssang for ham, meget gammel, som hendes
Barnepige i sin Tid havde sunget for hende:
Se min Elskede, der gaar Maanen frem.
Over Himlen gaar dens stille Natteveje,
og højt over os i Linden
suser ganske sagte Nattevinden
Vore Brødre Stjernerne, mens de dreje,
hilse paa deres Vej Jorden vort Hjem.
O som Stilhed fylder nu Luft og Jord,
fylder Kærlighed til dig min Sjæl, Veninde.
Og som Himlen over Jorden
staar du over alle mine Tanker,
se hvor klare alle dens Stjerner skinne,
som den gør du Verden for mig lys og stor.
Som jeg elsker nu, vil jeg elske dig
lige brændende om tusend Aar, min Glæde,
og naar Maanen er forsvundet
og naar Jordens Alder ud er rundet,
vil vi sammen over en ny Jord træde
og se sammen op mod den ny Maanes Vej.
Strengenes spinkle Stemme dirrede og tav. Hendes Gæst
rejste sig. Jeg takker Dem meget, Fru Vandamm," sagde han.
„Godnat. De ved ikke," sagde han, „hvor taknemmelig jeg er
Dem." Hun rejste sig, lagde Guitaren og blev staaende, med et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
