Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - Osceola: Eneboerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eneboerne
621
ind, og vilde gaa ind, men mens hun gik, saa hun noget
fremmed derinde og gik hen til Vinduet for at se ind. To Lys var
tændte og stod paa Bordet, og ved Bordet sad nogle Mænd og
spillede Kort. En af dem sad med Ryggen til hende, og de andre
var saa optagne af deres Spil, at de ikke lagde Mærke til hende,
og hun blev staaende ganske stille og betragtede dem
opmærksomt. De spillede meget ivrigt og højt; hele Stabler af
Guldpenge blev ført fra den ene til den anden, og under dette var
deres Ansigter meget uhyggelige at se paa, thi de spillede
ligesom Fanger kunde spille i Fængselet den sidste Morgen inden
deres Henrettelse, og mens Morgenen allerede gryede, og som om
dette Øjeblik var en Brand, revet ud af en forfærdelig Ild; og
selv om de ikke havde spillet saaledes i denne tavse Nat, vilde
der ikke have været et af deres Ansigter, som man ikke vilde
have lagt Mærke til og gyst ved og senere om Aftenen været
angst ved at tænke paa. Lucie, der stod uden for Vinduet og saa
ind, med begge sine Hænder knuget sammen under Tørklædet,
men ganske rolig, hørte sine Tanker sige, saa tydeligt, som om de
havde talt højt: „Det er Sørøverskibet „Andalusias" Folk, som
forliste her for 40 Aar siden paa de Skær, de kalder Galgebakken."
I det samme, mens hun stod saaledes, gik Døren op, og
hendes Mand kom ind med et Lys i Haanden. Han saa
Lysene paa Bordet, men Folkene saa han ikke, han gik lige forbi
og hen til Kaminen for at se efter noget der. De standsede
Spillet, drejede sig og fulgte ham med Øjnene, men han havde
ingen Anelse om, at de var der, han gav sig god Tid til at lede
og blev staaende et Øjeblik foran Ildstedet, strøg sig med
Haanden over Øjnene og tænkte sig om. Maaske fandt han Luften i
Stuen kold, han lagde et Stykke Træ paa Ilden og varmede sine
Hænder over den. Da han havde fundet den Bog, han søgte,
gik han tilbage, og idet han gik forbi en af Mændene ved Bordet,
en lille Mand med et blaat Tørklæde om Hovedet og et Saar i
Ansigtet, strøg han saa tæt forbi ham, at Sørøveren hastig
flyttede sig til Side, og da lyste med eet op i hans Ansigt et
voldsomt Udtryk af Raseri, Triumf og Foragt, mens han stirrede op
i Eugéne Vandamms Ansigt. Vandamm maatte føie noget deraf,
thi han saa hastig til Side, men saa intet, og lagde sin anden
Haand oven paa den, der holdt Lyset, som om han frøs. Saa
gik han. — Og i dette Øjeblik syntes Lucie, der stirrede paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
