- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
631

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - Osceola: Eneboerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Eneboerne

631

holde Dem tilbage fra os, men saaledes er det ikke." Hun strakte
sine Hænder ud for sig, ligesom for at forsvare sig. „Jeg vil
rejse," sagde hun. »O, forstaar du da ikke," sagde han og vendte
sig imod hende, hans Ansigt var helt fortrukket af bitter Haan
og Smerte, „at vi kan ikke taale eder her. Eders Nærværelse
er en Haan imod os, at I lever, spotter os Døde, eders varme
Legemer spotter vore kolde, vi vil ikke finde os deri. Føl,
hvilken Forskel." Han kom nær hen til hende, med eet tog han
hende i sine Arme, slog begge sine Arme om hende, han havde
aldrig rørt hende før. Alt blev sort for hendes Øjne, og en
forfærdelig Kulde slog helt om hende, idet han knugede hende ind
til sig, ligesom Havets kolde Vande over en druknende. Hun
stod et Øjeblik helt stiv, hørte med eet et langt jamrende Skrig
i Mørket, og tænkte: Er det mig, der skriger, og følte da,
hvorledes hun sank dybt, og Mørket slog sammen over hende.

Eugéne, der kom med Vand, hørte hende skrige og fandt
hende paa Gulvet; han troede, hun var død, indtil han følte
hendes Hjerte slaa ganske svagt. Han blev ved at staa med hende
i sine Arme, og vidste ikke, hvad han skulde gøre med hende,
han prøvede at gnide Liv i hende, men intet hjalp, længe laa
hun saaledes, og saa spinkel, lille og hvid, saa hjælpeløs saa hun
ud, at hans Hjerte knugedes sammen derved; i hendes Ansigt var
et højtideligt Udtryk, haabløst, ligesom i en døds. Han lagde
hende ned og prøvede at slaa Ild, tnen det vilde ikke brænde,
og for at faa hende varm løftede han hende igen i sine Arme,
og da bevægede hun sig svagt, slog Øjnene op, saa stift ind i
hans mørke, smertefulde og spændte Ansigt og rystede langsomt
paa Hovedet. Han selv talte ikke, hans Bevægelser og Udtrykket
i hans Ansigt var mere talende end Ord. Atter lukkede hun
Øjnene, og han tænkte: „hun dør imellem Hænderne paa mig,"
da kom der Bevægelse i hendes stive Legeme, hun begyndte at
ryste og skælve voldsomt og brød med eet ud i fortvivlet Graad,
mens hun klamrede sig til ham, og saaledes havde hun aldrig
gjort, aldrig før havde hun saaledes søgt hans Beskyttelse, og
hendes Legemes Skælven smittede hans: „Min Elskede, min
Elskede, min Elskede," sagde han. Hun vilde ikke lade ham
slippe sig, Taagen fra Havet var sønderrevet, veget til Side, og
i sin forfærdelige, menneskelige Rædsel for den Verden, hun
havde været i, klyngede hun sig til ham, ligesom et Barn, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0647.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free