- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
632

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - Osceola: Eneboerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

632

Eneboerne

vaagner af forfærdelige Drømme. I en frygtelig, gyngende og
mørk Verden, ligesom et sort og lurende Hav, var han det
eneste faste Punkt for hende; i hans Arme og saaledes baaret
af ham, var der endnu et svagt Haab. „Vær ikke bange, vær
ikke bange," blev han ved at sige. Han fik hende til sidst til at
slippe sig, for at han kunde gøre Ild paa, og denne Gang
lykkedes det, og saa redte han en Slags Seng til hende paa den
faste Bænk langs Væggen i Køkkenet Hun var langt mere angst,
ja forfærdet og rædselslagen nu, end hun havde været før, men
denne Rædsel føltes for hende næsten som en Lettelse, som en
Opvaagnen fra den forfærdelige Kulde, hun havde dvælet i.
Hendes Øjne var blevne aabnede, hun syntes selv, at hun igen blev
et Menneske. For hendes svimle, matte og uklare Hjerne stod
det ene klart, at det nu var en Kamp paa Liv og Død, og at
hendes Mand, det andet levende Menneske paa Øen, var hendes
eneste Hjælp, hendes eneste Mulighed for Redning. Hun tænkte
ikke paa at rejse bort, ligesom en druknende ikke lægger andre
Planer for sin Redning end den lige i Øjeblikket at holde sig
oven Vande, og hendes Hjerne havde samme Slags Klarhed og
samme Koncentration som en Druknendes. Han kom hen til
hende, lagde sig paa Knæ ved Siden af hendes Bænk og tog
begge hendes Hænder og kyssede dem; hun tænkte paa, hvad
den anden havde sagt hende, at hendes Kærlighed ikke var stærk
nok til at holde hende tilbage, men det var ligegyldigt; nu, da
der ikke var andre Mennesker i Verden end hun og han, og
alt andet omkring dem var truende mørke og uhyggelige og
fjendtlige Magter, var der kun een Følelse i Verden, og det var den,
hun nærede for ham. Hun gjorde sin ene Haand fri og lod den
løbe gennem hans Haar, saaledes, med ham saa nær, følte hun
sig ikke saa elendig, men hun blev angst, naar han gik til den
anden Ende af Stuen. Han vidste ikke, hvad der havde
skræmmet hende, og ved at se Udtrykket i hendes Øjne blev han
angst for hendes Forstand, men mens hun laa saaledes, lammet
og dødbleg, saa han i et eneste klart Blik, hvad det var, han
havde gjort hende, og der vaagnede i ham en grænseløs Ømhed
for hende, for det svage, blide, afmægtige, som han aldrig havde
kendt. Hvad han havde elsket til denne Stund, ja, det havde hos
hende været hendes Skønhed og Ynde og noget rigt, fantasifuldt
og let, som havde fængslet ham. Men ny var denne stærke Fø-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0648.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free