Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - C. Lambek: Den offentlige Mening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
640
Den offentlige Mening 640
kort sagt den offentliggør al Slags Omdømme af rent privat
Natur, — Omdømme, som vel egentlig altid efter Ret og
Rimelighed burde staa for privat Regning, under individuelt Ansvar og
i individuel Belysning, altsaa ikke kolporteres offentlig. Idet
saaledes den offentlige Mening foruden at behandle Menneskers
mere eller mindre offentlige Gerninger og øvrige Indsatser i det
sociale Liv, tillige vender sig rent beskuende og oversnusende1)
mod Personerne, bliver det vanskeligt at fastholde nogen bestemt
Tanke om, hvad Meningen egentlig er.
II.
Overhovedet naar man næppe til Sammenhæng og Klarhed
over den offentlige Menings Virkeformer og
Virksomhedsom-raade ved at anlægge en fornuftmæssig Betragtning. En rød
Traad faar man først fat i, naar man begynder at se det hele
naturmæssigt, — ud fra de Naturkræfter, hvoraf det opkommer.
Ja, naturligvis! siger man straks til sig selv. Hvor urimeligt paa
Forhaand at gaa ud fra, at der skulde være Fornuft i den
offentlige Mening, mere end i hvad Folk ellers gør. Naar det i det
store og hele gælder om Flertallet af Mennesker, at de ikke er
fornuftbeherskede, klare og bevidste i deres Planer og
Hensigter, saa maa det selvfølgelig ogsaa gælde om den Opinion, som
disse samme Mennesker i Forening afsondrer.
I Folkesnakken, Bysladderen, Kaffepassiaren har den
offentlige Mening sine Rødder. Af disse Kilder opkommer den og
faar den Tilløb undervejs. Drivkræfterne ril Dannelsen af den
er for det første den menneskelige Nyfigenhed, Menneskenes
Sær-Interesse for det paafaldende og opmærksomhedsvækkende,
og for det andet den selskabelige Tilbøjelighed, som driver
Menneskene til gensidig at spejle sig i hinanden pr. Snak og til i
Forening at tygge Dagens Forsyning af Tankestof. Hvis
Menneskevæsenet, som vi kender det, overhovedet havde været
indrettet paa at holde tæt, hvis Sjælen ikke havde haft dette
bestandig gabende Hul Munden, hvorad saa godt som alle
sjælelige Rørelser har faaet for Vane at flyde ud, vilde der maaske
’) Udtrykket er naturligvis at opfatte blot som Karakteristik, Ikke I dadlende Betydning. Mange
Samfundsborgere er meget glade ved at faa denne Medfart og tager straks til at dreje sig for
Offentligheden som en Dame foran et Spejl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
