- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
647

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - C. Lambek: Den offentlige Mening

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

648 Den offentlige Mening

647

noget af en Skik, at kun Personer, som besidder et eller andet
Underholdningstalent, faar offentlig „Ørenlyd". Hos en stor Del
af Publikum i al Fald er dette Prisen; den, der keder med tør
Saglighed, taler for døve Øren. Det er alt i alt en overordentlig
omfattende og indbringende Geschæft, der paa den offentlige
Menings Omraade drives med det underholdende, med
Morsomheder, Interessedynamit af enhver Art. Og denne Geschæft er
omtrent udelukkende i Hænderne paa Opinionsjobberne. De har
den vægtige Fordel, at deres rent saglige Interesse ikke trykker
dem, de kan se tilstrækkelig overlegent og flot paa alt og
anvende Hovedmassen af deres Opmærksomhed paa
Udstafferingen. I øvrigt byder det ogsaa som Regel den rent saglig
interesserede imod at maje sig ud med allehaande uvedkommende
Flitter og Stads eller personligt at pirouettere yndeligt for
Publikum. En barsk og knap Optræden, hvoraf alt det anglende
planmæssigt er skaaret bort, tiltaler dem mere — om ikke af
anden Grund saa for at komme i Afstand fra Sporteljægerne.

Endnu en Fordel har de professionelle Opinionsjobbere under
den Konkurrence, de driver overfor alle Bestræbelser i
Retning af en grundig saglig Opinion. I rigtig Erkendelse af deres
eget Tarv har de gjort Publikum og ganske særlig de i
Publikum gangbare Fraser og Slagord til deres Studium — ofte det
eneste de har indladt sig paa, og ofte i deres Øjne det eneste
virkelig praktiske Studium, der gives. Den der ikke har helliget
sin Tid til at opsnuse de for Tiden Iandläufige Stemninger og
Fraser men har „siddet bag lukkede Ruder" eller „under en
Glasklokke" og funderet twer saglige Spørgsmaal, opvækker
deres Ynk. Og ikke uden Grund. Publikum, Opinionens
Producenter, sætter særdeles Pris paa at blive „forstaaet" og smiler,
som en betaget Kvinde, til den der har formaaet at finde dets
svage Sider.

Endelig har de mere energiske blandt Opinionsjobberne haft
Tid og Lejlighed til at lægge sig efter moderne
Befæstningstek-nik. I Fredstider — og det er jo ikke til enhver Tid, at der
staar noget presserende paa Dagsordenen — anlægger de
Skanser og Forter, hvorfra de kan beskyde fremrykkende Angribere.
De luller visse — for deres hele Trafik gunstige — Stemninger
og Sentenser ind i Sindene for siden at have Støtte af dem,
naar det gælder at lede en Opinionsstrømning den rette Vej.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0663.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free