- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
652

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - Alfr. Ipsen: En amerikansk Naturdyrker. Henry David Thoreau

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

652

En amerikansk Naturdyrker

er gennemført nok, ikke forstaaende og forfinet nok, at den endnu
slæber omkring med store Stumper af Fortidsbarbari, og det kan
jo vel heller ikke nægtes; de sætter saa deres Haab til et helt
nyt Samfund og en helt ny Samfundsordning, hvor det, der endnu
kun er Stykkeværk, skal være gennemført for Alvor og
gennemført i Aand og Sandhed, hvor det Tryk, der for Tiden hviler
over Menneskeheden, skal være borttaget, og de anbefaler de
arbejdende og bekymrede at sætte deres Haab til et saadant
grund forbedret og gennemkultiveret Samfund og at søge Lykken
i Troen derpaa og Kampen derfor*

Der er mange i vore Dage, der lever i et saadant Haab, og
det er en saadan Tro, der ligger (eller laa) bagved Socialismen
som dens bærende Kraft, Troen paa en Samfundstilstand, hvor
Retfærdigheden ikke længere er en Drøm, en Skygge, men en
levendegjort Virkelighed, og hvor Lykken og Livsgoderne er lige
for alle.

Men der er andre, der møder en saadan Tro og en saadan
Drøm med afgjort Mistro, fordi en indre Følelse siger dem, at
dette med Lykken til syvende og sidst slet ikke er noget, der
lader sig ordne socialt, men som hvert enkelt Menneske maa
erobre for sig. Ja, der er dem, der mener, at alt Regereri, alt
Samfundsformynderi kun kan gøre ondt værre, og at Lykkens
Betingelser kun kan tilvejebringes af den enkelte gennem hans
Søgen og hans Arbejde og Kamp saa vel med de ydre
Livsvil-kaar som med sig selv.

Det kommer an paa, hvad det er, man vil. Om det kun er et
økonomisk Fremskridt og en bedre økonomisk Ordning, der er
Maalet, eller om det er en personlig Frigørelse og Udvikling,
der i første Linie tilstræbes (at der for øvrigt kan være et vist
Mellemforhold mellem disse to, skal selvfølgelig ikke dermed
være benægtet). Der er dem, der føler det, som om
Hovedskavanken ved de bestaaende Samfundsforhold dybest set beror paa,
at man har det saa travlt og mange Gange tillige saa trangt med
at erhverve sig Livsbetingelserne, at man aldrig rigtig naar til
at leve; som synes, at man under Kampen for og om de mange
Ting ikke naar til at beskæftige sig med det ene fornødne:
Selverkendelse, Selvfordybelse, Selvudvikling. Det er dem, hvis Trang
dybest er Trang til en Forenkling af Livet — ikke mangt, men
meget — hvis Begæring og Ønske falder sammen med den gamle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0668.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free