- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
657

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - Alfr. Ipsen: En amerikansk Naturdyrker. Henry David Thoreau

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

657 En amerikansk Naturdyrker



beskrivende Evne. „Han giver den simpleste Kendsgerning et
fint og frisk poetisk Pust," skriver en af hans Biografer. „Han
iagttog mere subjektivt end objektivt. Naturvidenskaben var for
ham kun en af de Døre, hvorigennem han søgte at trænge ind
i Tingenes indre, skønnere Himmel." Thoreau sagde om sig
selv, at han kunde ikke tillade sig den Luksus at være
Naturforsker og at se Naturen lige i Ansigtet. „At stirre paa den er
dødbringende som at se paa Medusas Hoved. Videnskabsmanden
forvandles derved til Sten." Men han besad den Evne at
fremstille Tingene saaledes, at han derved vækker en forunderlig rig,
ny og inderlig Forstaaelse af dem hos os og bringer os i samme
Forhold til dem, som han selv staar — og denne Gave, der
ikke er nogen videnskabelig, men en poetisk, er det, der saa ofte
giver sig Udslag i Walden, og som tiltrækker og fanger os.

„At spadsere med Thoreau," skriver Emerson, „var et
Privilegium og en Nydelse. Han kendte Omegnen, som en Ræv
eller en Fugl, og gennemstrejfede den frit som de ad sine egne
Veje. Under Armen havde han en gammel Nodebog til at presse
Planter i, i sin Pakke en Kikkert til at betragte Fuglene med,
desudeu et Forstørrelsesglas, en Foldekniv og Seglgarn. Paa
Hovedet havde han en Straahat, paa Fødderne tyksaalede Sko, han
var iført Bukser af tykt, graat Tøj, der kunde holde Stand
overfor Ege- og Tjørnekrat, eller naar han klatrede i Træerne efter
en Høge- eller Egernrede, eller naar han vadede ud i Sumpene
efter Vandplanter. Han kunde blive siddende ganske ubevægelig
paa det Klippestykke, han havde valgt sig til Hvileplads, indtil
det Firben, den Fisk eller Fugl, der var flygtet ved hans Komme,
vendte tilbage og genoptog sin tidligere Syssel eller nærmede sig
til ham for at betragte ham. Snogene slyngede sig om hans Ben,
Fiskene svømmede hen til ham og lod sig tage op af Vandet af
ham, Fuglene satte sig paa hans Skulder og Egernerne løb over
hans Fødder, naar det tilfældigvis var den nærmeste Vej." I sin
Dagbog havde han noteret alle de Planter, som den Dag skulde
blomstre; han førte Bog over dem, som en Bankier fører Bog
med Aktier, der udtrækkes. Hans Iagttagelsesevnes Skarphed
kunde lede én paa den Tanke, at han var udstyret med særlige
Sanser. Da en fremmed en Gang spurgte ham, hvor man kunde
finde Indianernes Pilespidser, svarede han: „Alle Vegne",
bukkede sig og tog en op. „Han saa," skriver Emerson, „som med

Tilskueren 1907 42

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0673.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free