Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - Alfr. Ipsen: En amerikansk Naturdyrker. Henry David Thoreau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
658
En amerikansk Naturdyrker
et Mikroskop, hørte som gennem et Hørerør, og hans
Hukommelse var som et fotografisk Register over alt, hvad han hørte
og saa. „Hans Ydre svarede dl hans Væsen. Han var
middelstor, kraftigt bygget og havde en klar Hudfarve. Hans Ansigt
havde intet paafaldende og intet særligt fængslende uden et Par
store, skarptsynte, efter hans Stemning og Belysningen
afvekslende blaa eller graa Øjne under en stærkt fremspringende
Pande. Naar han betragtede et Menneske, var det, som om han
optog en Liste over hans aandelige og sædelige Inventar.
Naturen og Naturfolkene besad for ham større Tiltrækning
end Kulturen og Kulturmenneskene. Han foretog flere Gange
ugelange Udflugter til Maine og Canada for at gøre Bekendtskab
med Skovene der og med Indianerne. Saa næsten umuligt det
ogsaa var at udspørge Indianerne — Emerson mente, at man
kunde lige saa godt fritte en Bæver eller en Hare — Thoreau
fik dog mangt og meget ud af dem, som de fortav for andre.
„Eneboeren fra Walden," skriver en af hans Venner om han, „havde en
Mission blandt Menneskene, og han har udført den. Skarpere end han har
gjort det i „Walden" har ingen amerikansk Forfatter hudflettet den
meningsløse, vanvittige Jagt efter den almægtige Dollar. En ædlere, fornuftigere
Livsanskuelse har ingen prædiket. Fra hans Bøgers Blade vifter der én et Pust i
Møde som fra Præriens Græs, naar Foraarsvinden blæser over det. De
indeholder Ozon for Sjælen. Ikke Frankerblod, men Normannerblod maa det være,
som hans Forfædre havde medbragt fra Jersey; thi der var i denne Yankee
noget af en Nordlandskæmpe. I Thoreau døde den ædleste og kraftigste
Personlighed, som den amerikanske Forfatterverden endnu har frembragt."
„Amerika," skriver den samme Forfatter et andet Sted, „er mærkværdig
fattig paa geniale Særlinge. Det evigt hidsende Jag, som karakteriserer vort
amerikanske Nutidsliv, synes ikke at være gunstigt for Udviklingen af
individuelle Karaktertræk og Vaner. Menneskene sliber hverandre af som Rullesten.
Hvor selvstændigt og uafhængigt de ogsaa føre sig udadtil, have Amerikanerne
dog ikke det indre Mod, der kræves, for at forsvare deres Ejendommelighed.
De maa altid gaa med Strømmen og tilpasse sig til en vis given Skabelon. I
Teori som i Praksis er Individualister her en Sjældenhed. I den amerikanske
Litteratur gives der maaske kun to: Den ene er Digteren Walt Whitman, den
anden Henry Thoreau. Et ekstremt Produkt af Civilisation og moderne Kultur
har man kaldt ham, og dog var han saa lidet berørt af vor Tids og vort Lands
verdslige Handelsaand som nogen Rødhud, der en Gang levede her ved
Bredderne af den hjemlige Flod."
Med Naturen, den Verden, som han selv havde valgt sig,
levede han altid i Harmoni — med den Verden, som han ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
