Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - Alfr. Ipsen: En amerikansk Naturdyrker. Henry David Thoreau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
659 En amerikansk Naturdyrker
sin Fødsel tilhørte, befandt han sig altid i Opposition. Emerson
kalder ham en født Protestant. Han protesterede mod alt det
almindelige, tilvante. Han valgte ingen Livsstilling, giftede sig
ikke, han afgav ikke sin Stemme paa Valgdage. I 1838 traadte
han ud af Kirkesamfundet, i 1846 sagde han sig løs fra Staten,
der, som han sagde, køber og sælger Mænd, Kvinder og Børn
som Kvæg ved Dørene af sit Senatshus. Han nægtede at betale
en Skat, der var bestemt til at understøtte Slavevæsenet i
Syd-karolina og blev derfor, da han fra sin Skovhytte vendte tilbage
til Landsbyen for at faa en Sko repareret, arresteret og sat i
Fængsel. Hans Ven Emerson søgte ham her og hilste ham med
det forbavsede Spørgsmaal: „Henry, hvorfor er du her?" og fik
det resolutte Svar: „Og hvorfor er du ikke her?"
„Ethvert Menneske," skrev Thoreau den Gang, „som har mere Ret end
sine Medmennesker, udgør allerede en Majoritet af een Stemme. Det ene véd
jeg sikkert, at hvis tusinde, hundrede, ti Mænd, som jeg kunde nævne — blot
ti ærlige Mænd — ja blot een ærlig Mand, der ophørte med at holde Slaver,
af den Grund blev kastet i Fængsel, vilde dette være ensbetydende med
Slaveriets Ophør i Amerika. Under en Regering, der uretfærdigt hölder nogen i
Fængsel, har enhver rettænkende Mand sin rette Plads bag Fængslets Mure."
Dette lød den Gang lidt hult og tomt i manges Øren, og selv
Thoreaus bedste Venner fandt den Gang hans Vægring ved at
betale det ringe Skattebeløb smaalig og smagløs. Men da tolv
Aar senere John Brown, Legemliggørelsen af den amerikanske
Retsfølelse og Barmhjertighed, blødende laa i et af Virginias
Fængsler, efter at Rejsningen dér til Gunst for Slavernes
Frigørelse var strandet, da fik Thoreaus Ord en ny og
virkningsfuld Belysning fra denne Begivenhed. „En Handling, der vil
blive staaende i „De forenede Staters" Historie med gylden
Skrift", udtaler en af hans Biografer, „er hans Partitagen for
John Brown." Det var i Oktober Maaned 1859 umiddelbart efter
John Browns Fængsling, paa en Tid, da ingen vovede at hæve
sin Røst til Forsvar for hans Optræden, at Thoreau
bekendtgjorde, at han næste Mandag vilde udtale sig om John Brown
og indbød Folk til at komme til Stede. Den republikanske
Komité, Abolitionisternes Komité, advarede ham, betegnede hans
Forehavende som et ubesindigt og voveligt Skridt Han svarede:
Jeg har ikke henvendt mig til Dem for at bede om Deres
Raad, men for at gøre Dem bekendt med, at jeg agter at tale."
42*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
