- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
660

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - Alfr. Ipsen: En amerikansk Naturdyrker. Henry David Thoreau

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

660

En amerikansk Naturdyrker

Paa den fastsatte Aften fyldtes Salen i god Tid af et talrigt
Publikum af alle Partiafskygninger, og man lyttede i aandeløs
Tavshed til hans begejstrede Ord.

„Tænk hvilken Mand!" sagde han. „Hvilke sjældne Egenskaber! En hel
Menneskealder maatte der til for at frembringe en saadan Mand! Hele
Tids-aldere til for at skaffe ham Forstaaelse! Han er ingen Skinhelt, ingen
Repræsentant for et Parti. Han er en Mand, hvis Lige Solen i dette velsignede Land
maaske aldrig mere vil skinne paa, en Mand sendt til de undertryktes
Befrielse — og man ved ikke bedre at stille op med ham end klynge ham op i
en Snor! Gør Dem selv den Ære at anerkende denne Mand, Deres
Anerkendelse trænger han ikke til . . . Endelig er vi løftede op i Sandhedens og
Mandighedens Sfære. Intet Menneske i Amerika er nogen Sinde før med en
saadan Udholdenhed og en saadan Virkning traadt i Skranken for den
menneskelige Naturs Værdighed; han følte sig som Mand, som Menneske paa lige Fod
med en hvilken som helst Regering. Den eneste Regering, som jeg anerkender
— ligegyldigt, hvor faa eller mange den bestaar af og hvor stor eller lille
dens Armé er, er den Magt, der lader Retfærdighed herske i Landet."

Kun en Mand af Thoreaus urokkelige Mod turde vove at
uddele saadanne Kølleslag til en fejg Hob, der frygtede for at
drage Konsekvenserne af en teoretisk anerkendt Grundsætning.

Thoreaus Liv henrandt med Iagttagen, Tænken, Skriven og
Læsen. Han læste meget, dog ikke alt, hvad der blev trykt, som
det i vore Dage er blevet en Uskik. Mest yndede han
Rejsebeskrivelser og videnskabelige Værker, derimod ikke synderligt
Dagblade, som han ikke vurderede højt. Alt vildt og oprindeligt
tiltrak ham i Digtning som i Liv.

„Kedsommelighed," skriver han, „er kun et andet Udtryk for det tamme.
Den uskolede, frie Tænken i „Hamlet", i „lliaden", i alle saakaldt hellige
Skrifter og Mytologier, det, som ikke er lært i nogen Skole, det er det, som
henrykker os. En virkelig god Bog er noget lige saa naturligt og uventet skønt
og fuldkomment som en vildtvoksende Blomst, man opdager i Vestens Prærier
eller Østens Dschungler. Hvor er den Litteratur, der virkelig gengiver os
Naturen? Han vilde være Digter, der kunde tage Vinden og Floderne i sin
Tjeneste, saa at de talte for ham, som kunde føre Ordene tilbage til deres
oprindelige Mening, som Landmanden om Foraaret driver de Gærdepæle, som
Frosten har løsnet, ned i Jorden igen; hos hvem man ved Ordenes
Anvendelse straks vilde spore deres Herkomst og Afledning. Den, der formaaede at
omplante dem paa sin Bogs Sider med Jorden endnu hængende ved deres
Rodtrævler, hvis Ord var saa friske, sande og naturlige, at de syntes at
udfolde sig ligesom Foraarsknopper, skønt de ligger gemt mellem tørre Blade.
Sætninger vilde jeg skrive, der gav langt mere, end de ligefrem udtalte, der
havde omkring sig en Atmosfære, der ikke gentog et gammelt Indtryk, men
skabte et nyt."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0676.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free