Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - J. Normann: Moderne Sceneinstruktion. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
667 Moderne Sceneinstruktion
Begreb om, hvor Klingemanns og Immermanns Ideer pegede hen,
men de manglede som oftest Blik for Betydningen af Harmonien
i Helheden og blev stikkende i Arbejdet med Enkeltheder, der
ikke stod i noget som helst fast og sammenhængende Forhold
til Helet.
Laube tillod aldrig paa de Teatre, han ledede, nogen
Skuespiller, selv om han spillede den ubetydeligste Tjener, samtidig
at staa for Iscenesættelsen, og han fordrede, som Goethe og
Klingemann, at Skuespillerne før den første Prøve gennem
Læseprøven skulde gøre sig bekendt med Stykket i alle dets
enkelte Dele for at være klar paa, hvilken Betydning de
forskellige Roller havde for Scenegangen. Han havde stor Respekt for
Sceneinstruktionens Kunst og ytrer i Das Wiener Stadt-Theater
(1875).: „Es gehört eine dramatische Schöpfungskraft dazu, um
ein Stöck gut in Scene zu setzen", og han hævdede altid — som
mange moderne: Craigh, Hagemann eller Gregory, — at en
artistisk Direktør tillige maatte være Dramatiker og Sceneinstruktør.
Af de franske (og af Immermann) lærte han at bruge mange
Prøver; den første anvendte han til den rent ydre Iscenesættelse,
som Kommen og Gaaen, Stillinger i den eller den Situation, men
før denne mødte han selv med hele Skuespillet i dets mindste
Enkeltheder i Hovedet (ikke paa Papiret) som en Feltherre, der
var fast besluttet paa ikke at forandre det Helhedsindtryk, han
efter lange og indgaaende Studier af Skuespillet havde dannet
sig, men ikke uvillig til at gaa ind paa Diskussioner om
Forandringer af Enkeltheder, som han ikke før havde haft saa klart
Blik for som nu over for Skuespillerne paa Scenen. Ved anden
Prøve gik han Omridsene igennem paany; først tredje bragte
Gang i Arbejdet, idet han saa begyndte paa den langvarige
Gennemgang af de enkelte Scener\ den sidste Uge anvendtes til
Repetition af Skuespillet i dets Helhed.
Ved indgaaende og overlegen Bearbejdelse af Enkelthederne
lærte han Kunstnerne inderlig og dyb Respekt for Instruktørens
selvstændige Værk („Dadurch fiihlt sich der Schauspieler im
unt-erbrochenen Zusammenhangfe mit den Ganzen, er fühlt sich
er-höht, denn er fühlt dasz er ein geistiges Gewicht zu tragen habe"),
og dog mødte han ofte en stædig og dum (men paa de Tider
forstaaelig) Trods mod „Haandværkeriet" og denne „spidsfindige",
„minutiøse" „Udpenslen af Smaatterier, som ikke har noget med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
