- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
669

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - J. Normann: Moderne Sceneinstruktion. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

669 Moderne Sceneinstruktion



tage de optrædende. Thi selve Scenen saa afskrækkende ud —
især til de store Forestillinger som Kätchen v. Heilbronn, der
gik over Scenen i temmelig gamle Dragter og forslidte
Dekorationer. Men i det moderne Repertoire var Sparsommeligheden
ikke ringere: Naar Tæppet gik op og der stod et Bord med to
rigtige Stole til venstre samt en Stol alene til højre ved et
him-melblaat Lærredsvindue, vidste den kyndige Laubetilskuer, at
Heltinden vilde sidde drømmende under en Monolog til højre, og at
det elskende Par mod Slutningen vilde naa over i øm
Omfavnelse paa de to Stole til venstre. Det øvrige Møblement spejdede
man forgæves efter paa — Gulvet: Det sad i Væggene.
(Berliner-farere erindrer en morsom Forestilling paa Neues Teater for
nogle Aar siden (1904), da Nestroys vilde Farse: Einen Lux
will er sich machen blev spillet i Laubeudstyr af Reinhardts
Skuespillere).

Denne Sparsommelighed gennemførte Laube saa vidt muligt
til det sidste, endogsaa da han styrede Wiener Stadt-Theater i
Midten af Halvfjerserne og medens Dingelstedt, som havde
fortrængt ham fra Burgteatret, gik til Yderligheder i pragtfuld
Udstyrelse og overdaadig Udsmykkeise af Scenen og de optrædende.
Laube haanede Dingelstedt og beskyldte ham for at bortlede
Publikums Opmærksomhed fra Stykkets Kærne ved ydre Pragt,
men allerede paa dette Tidspunkt havde Meiningerne ved deres
nøjagtige Iscenesættelse givet Signalet til at gøre det af med alle
malede Lænestole, Reoler og Borde, kort sagt de uægte
Omgivelser, og fra nu af ophører al Sparsommelighed i den ydre
Udstyrelse og betragtes som ukunstnerisk og ødelæggende den
Stemning, som det herefter først og fremmest blev Instruktøren
magtpaaliggende at fremtrylle.

Sceneinstruktionskunsten arbejdede sig i Frankrig endnu
besværligere frem end i Nabolandet, Dog den rent ydre
Iscenesættelse stod langt over den tyske, thi Respekten for „Miliøets
Magt" var mere udviklet. Allerede Voltaires Tragedier blev
saaledes sat usædvanlig rigt og nøjagtigt i Scene, og det
romantiske Drama brød sluttelig med al konventionel Holden fast paa
de gængse Dekorationer ved rig Vekslen af sceniske Billeder
og en historisk Nøjagtighed i Kostumer: Clairon’s, Lekain’s
og Talma’s Reformforslag fandt altsaa omsider frugtbar Jord-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0685.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free