- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
671

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - J. Normann: Moderne Sceneinstruktion. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

671 Moderne Sceneinstruktion



vidste, hvem hun skulde fare løs paa, blev ked af at staa op og
satte sig ved et Bord.–Da Orgon kom, var han i
Rejsedragt, og Dorine tog hans Støvler af, medens hun bøjede sig ned
foran ham og pludrede løs. — Et andet Sted lod Fechter
Tar-tuffe under en Samtale med Damis drikke sig et stort Glas Vin.

Hele denne Iscenesættelse af en Klassiker i næsten moderne
Form vakte en Storm af Indignation, — og Fechter gentog ikke
Forsøget. Mærkeligt er det, at Zola slet ikke omtaler Fechter i
sin Bog om det naturalistiske Teater (1881), hvor han dog slog
saa mange gæve Slag mod Traditionen. Hans Forsøg burde have
glædet ham endnu mere end det rigtige Kirsebærtræ og den
virkelige Fontæne i L’ami Fritz (Th. français) eller det
realistiske Maleratelier i Cikaden. Thi her hos Fechter var jo det Liv
paa Scenen, som han savnede saa stærkt.

Den ydre Iscenesættelse kunde Zola ikke klage paa, lige saa
lidt som Romantikernes samtidige — Tværtimod! Før var det
virkelige Mennesker; som færdedes i falske Dekorationer;
nutildags er det falske Mennesker i virkelige Dekorationer, ytrede
han. Dekorationskunsten var jo som før nævnt i stadig
Udvikling. Iscenesættelsen af L’ami Fritz vakte saaledes en
almindelig Opsigt. Her spiste man, sov man, man var midt i en
Bondegaard med al dens ydre Liv. Men man blev jo tvunget til
alt dette, thi som Zola sagde: „Moderne Mennesker — de
sidder, de maa have Lænestole; de skriver, og de maa have Borde;
de sover, de klæ’r sig paa, de spiser, de varmer sig, og de maa
have et helt Møblement. De vandrer ikke om paa eet Sted, de
er alle Vegne, alle Steder".

Dog, saa længe Forfatterne vedblev at skrive Skuespil, hvor
Personerne talte Teater, var der jo heller ikke Lejlighed for en
Instruktør til at sætte Mennesker i Scene. Selvfølgelig bidrog en
Reformation af Dekorationer og Dragter, af Omgivelserne i det
hele taget til det naturlige Teater, men den Forfatter manglede,
som lod sine Personer leve i Overensstemmelse med Miliøet
(„Il s’agirait surtout d’augmenter l’illusion, en reconstituant les
milieux, moins dans leur pittoresque que dans leur utilité
dra-matique. Le milieu doit determiner le personnage". Zola.)

Zola kaldte atter og atter paa denne Forfatter — i „Det
naturalistiske Teater", i „Vore dramatiske Forfattere" (1881), i
Forordene til sine Skuespil, som han mente var naturalistiske, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0687.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free