- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
690

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - V. V.: Folkets Tjenere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

690

Folkets Tjenere

udenlandske Paraleller paa hver Finger? Kunde han ikke gaa hjem og
sove paa en Modstanders Argumenter og næste Dag gaa over til hans
Mening? Da der i sin Tid paa Rigsdagen var Tale om at vælge ham
ind i Forsvarskommissionen, stod han jo op og varskoede paa Forhaand
om, at han i saa Fald vilde tage Spørgsmaalet op paa bar Bund og ikke
føie sig bunden af nogetsomhelst fra Fortiden. Den ene Dag sidder
han i Arbejderforsikrings- og alle mulige Arbejderbeskyttelsesraad, —
den anden sætter han sig ligesaa pilfingret og tossegod ind i
Arbejdsgivernes Interesser og lader dem løbe med sig.

Den Art Liberalisme — med „Eftertanker og Bisætninger",
„fumlende" tummelumsk snart til højre, snart til venstre, med Overtro paa
Sagkundskab, humane Hensyn og ulykkelig Retskaffenhedsfeber
i Blodet — den har vort offentlige Liv ikke længer Brug for.
Der kan en Gang skrives en Bog til Skræk og Advarsel om Hr.
Philipsens Vanskæbne i vort offentlige Liv. I Stedet for den blakkede
„Liberale" er nu den renlivede Salonradikaler Tidens Mand. Han er’
ikke liberal, ikke frisindet — han er radikal o: han er forpligtet til i
enhver Sag at have det yderligste Standpunkt, som kendes paa Pladsen;
han maa ingen have til venstre for sig (undtagen Socialisterne), det er
ude med ham, hvis han lader nogen komme foran i Bevægelsen. Poul
Møller skrev en Gang noget om Avnerne, der flyver forrest, fordi de
er tommest; ethvert Hovedstadssamfund kender denne Klasse Folk,
der er foran om hver ny Mode, om at have læst den ny Bog, —
Premierepublikummet, der er med i alt nyt, der stiftes, og har
de moderneste, mest fremskredne Anskuelser paa alle Punkter. I
Politik gaar Bevægelsen for Tiden i demokratisk, stadig mere
demokratisk Retning; altsaa skynder de sig at være Ultrademokrater, og
naar de er „i Téten", bilder de som Trommeslagerne sig selv og ofte
ogsaa andre ind, at det er dem, der fører Toget. Nu er det dem om
at gøre at gaa i Spidsen for den fremrykkende Husmandsbevægelse,
og dersom blot Socialdemokratiet herhjemme brød sig om at have
Overklassemennesker i Spidsen, var „de radikale" mer end villige.
De tænker ikke paa to Ting. For det første paa, at Livets Bevægelse
aldrig bliver ved at gaa i én Linie, men er Udsving til forskellige
Sider, og at Livet aldrig kan bestaa paa Yderligheder, men kun ved
Yderlighedernes Udjævning, saa at Aktion og Reaktion (og Reaktion
er Aktion og Aktion er Reaktion) aldrig vil aflade at skiftes og begge
er lige nødvendige Led i Udviklingen. Lige saa lidt som sagtens
radikale Hindhedianere ogj. P. Müllerianere betegner Fremtidens Linie, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0706.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free