Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - V. V.: Folkets Tjenere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
692
Folkets Tjenere
Trudslerne klare og bestemte nok. Og nu har altsaa Partiet ofret de
skyldige og er trukket i det ny Liberi for ret at vise, hvilken Herre
det vil tjene.
„Folket" — „Fra Folket vi kommer, til Folket vi gaar, — dets
Villie skal være vor Lov". Gennem hele Sporvejsdebatten strækker
sig Dyrkelsen af Folket. Det Argument, Hr. Borgbjerg holder sig til,
er dette, at Sporvejsselskabet selv ønsker at beholde Driften; dette
Argument for Overtagelsen af Sporvejene som et rentabelt Foretagende
er ikke noget Argument for sagkyndige, men det er et, „som den
store Offentlighed vil kunne forstaa", som vil være „tilstrækkeligt for
den store Offentlighed, der muligt ikke saa godt som Fællesudvalget
er i Stand til at komme til Bunds i alle de Beregninger, som staar
mod hinanden." Og Sporvognene betragtes alene som værende til for
Arbejdernes Skyld; Bestyrelsen anklages, fordi Arbejderne „maa lade
sig behandle paa den Maade", at de ofte maa staa og vente paa Plads,
naar de skal med de tæt besatte Morgenvogne, men ingen tør mukke
om de svinske og halvdrukne Arbejdere, der ofte kommer ind og
forpester Kupéerne for skikkelige Folk. Gennem hele vort offentlige Liv
— i Litteraturen som i det politiske og kommunale Liv krybes der
paa samme Maade for den brede Befolkning; vi har ingen Bjørnson,
der med al sin demokratiske Autoritet af og til tør sige det hellige
Folk Sandheden.
De, der ikke har deres demokratiske Papirer i Orden med Hensyn
til Fødsel og Afstamning og yderligere har mistænkeliggjort sig ved
akademiske Grader, maa med dobbelt stærke Midler dokumentere
deres Folkelighed. Man kunde af københavnske Akademikeres
Valgtaler i Fjor og Grundlovstaler i Aar plukke en skøn Blomstersamling
af selvnedværdigende Folkeligheder (om Albertis Figur nægte de sig
f. Eks. i Reglen ikke en eller anden folkelig „Talefigur"). Og man kan
i de københavnske Saloner ved Havannaen og Likøren høre udfoldet
en Husmandsinteresse og en Arbejdervenlighed, der minder om
Forherligelsen af „le peuple" i Ludvig d. I6-Tidens Saloner.
Men det vil gaa nu som den Gang. Folket vil foretrække at vælge
sine Tjenere blandt sine egne. Og „Tjenesten" vil blive for skrap for
civiliserede Mennesker. Skuffelse vil følge paa Skuffelse for de
Liberale, hvad Navn de saa hyller sig i.
Indtil — indtil en Gang Pendulen svinger og der kommer dem,
som kan og vil andet end at tjene det, som man nu kalder „Folket".
V. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
