Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - Erik Henrichsen: Edv. Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edvard Brandes
699
skoleverdener«. Brandes Valg blev støttet baade af
Højskoleforstandere og Præster. Høgsbros „Dansk Folketidende" angreb
ham kun som „Europæer", ikke som Fornægter. Naar Georg
Brandes har fremstillet Broderens Indtræden i Folketinget som
Kulminationen af hans Passionshistorie, beror det paa en
Begrebsforvirring. Blandt de mange idylliske Øjeblikke i den
danske Historie er det mest idylliske maaske netop dette, da 1100
langelandske Bønder med Begejstring og under Anførsel af en
Højskoleforstander og en Præst bar denne udprægede
Repræsentant for en fremmed Race og et fremmed Livssyn ind paa
Tinge.
I en Vælgerforsamling under denne Indflydelse kunde
Modpartiets religiøse Agitation ikke faa Tag. Hvad der var lagt an
som et Opgør mellem Tro og Vantro løb ud i en temmelig
prokuratoragtig Klapjagt, der, som en af Talerne sagde, var „en
ren Søndagsfornøjeise" for Langelænderne. Det gjaldt for
Angriberne om at fange Brandes i Ateisme og for ham om at undfly
ind paa det politiske Terræn. Og hver Gang han kneb udenom,
saa Modstanderne greb ved Siden af, vandt hans Snildhed de
drevne Bønders Respekt. Han henviste til Troesfrihedens
Anerkendelse i Grundlovens § 79, — der sad de andre i
Skammekrogen som Grundlovsfjender. Han beraabte sig paa sine
Studier og dybere Indsigt i dette Spørgsmaal, — saa var
Angriberne beskæmmede som Folk, der tog Guds Navn forfængeligt.
Han forlangte en Definition paa Ordet „Gudsfornægter", inden
han vilde indlade sig paa „at vælte denne Beskyldning fra sig",
— hermed var de sat i Klemme mellem de filosofiske
Betydninger. Han kastede et Skær af Forfølgelse over
Fritænkernavnet ved Eksempler fra selve Kristendommens Historie: var
ikke Luther bleven kaldt „Fritænker" af de pavetroende, og
Kristus „Ateist" af Hedningerne og „Gudsfornægter" af den
jødiske Statsgejstlighed — og Forfølgerne var dyppede i deres
eget Fedt. Adspurgt, om han ikke vilde have
Religionsundervisningen afskaffet af Skolen, hængte han sig i Skøderne paa
Grundtvig — var Grundtvig ikke en god Kristen?
Men paa selve Valgdagen skiftede Brandes som bekendt
fuldstændig Holdning. Ligesom paa Trods af sit tidligere
Diplomati gik han nu til den modsatte Yderlighed og vedkendte sig
sin Vantro med et næsten overdrevent Eftertryk. For første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
