- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
700

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - Erik Henrichsen: Edv. Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

700

Edvard Brandes

Gang røbede der sig i dette Omslag fra en næsten uværdig
Vigen til en udæskende Trods den Usikkerhed, der siden har
forfulgt Brandes paa hans politiske Bane.

Hans Ord om, at han „hverken troede paa Jødernes eller
paa de Kristnes Gud" fik Valgkampens Bølger til at rulle videre
fra Valgtribunen ind i Folketinget. Man paastod, at han efter
denne Udtalelse ikke kunde aflægge den foreskrevne Ed paa
Grundloven. Det synes, som vilde Brandes ogsaa have
foretrukket at aflægge Eden i en borgerlig Form, men at han havde
fattet Mistanke om, at man vilde benytte dette Standpunkt til
hans faktiske Udelukkelse af Tinget. Man vilde have hævdet:
Ed betyder religiøs Ed, altsaa skal der en Lov, maaske endog
en Grundlovsforandring til, for at tilstede en anden Formular
end den sædvanlige. Netop faa Maaneder forinden var Bradlaugh
i en lignende Situation blevet udelukket af det engelske Underhus.

Brandes valgte da at aflægge den sædvanlige Ed „ved Gud
og hans hellige Ord". Man havde aabenbart ikke ventet denne
Løsning, og der var i den koldblodige Maade, hvorpaa Brandes
ved et Pennestrøg, næsten som ved et Magtsprog, afgjorde denne
for de fleste saarbare Sag, som man havde tænkt sig lagt i Blød
i en endeløs Diskussion, noget, der i Øjeblikket rystede den
offentlige Bevidsthed. Hvor stærk Spændingen var, ytrede sig
bedst i den nervøse, højst taktløse Skrivelse, hvormed Krabbe
som Formand efter Valgbrevets Godkendelse tilsendte Brandes
Edsformularen. Det hedder heri: „Det kan fra Folketingets Side
ikke anses for ønskeligt, at der af noget Medlem aflægges Ed
efter en Formular, hvis sværgende Del mangler Betydning for
den, der aflægger den. Jeg tør imidlertid forudsætte, at ogsaa De
fra Deres Side vilde anse et saadant Forhold for urigtigt. Hvis
jeg modtager Edsformularen tilbage med Deres Underskrift, tør
jeg derfor antage, at De — hvilke Deres tidligere Udtalelser
end have været — har med personlig Sandhed kunnet udtale
den Paaberaabelse, som Eden efter den nævnte Formular
indeholder."

Dette var en Formaning, der maaske vilde have været
passende i en Dommers eller i en Skriftefaders Mund, men i
højeste Grad nærgaaende af en Mand i en ganske formel Stilling.
Man ser Formanden med løftet Pegefinger træde hen foran et
Medlem og sige: Vogt Dig nu, at Du ikke lyver!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0718.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free