Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - Erik Henrichsen: Edv. Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
706
Edvard Brandes
træde tilbage fra denne Post, hvor hans Loyalitet,
Forretningsdygtighed, Initiativ og Kammeratlighed havde skaffet ham megen
Tillid — til en vis Grad paa Hørups Bekostning.
Naar Brandes talte, var det dog det personlige, der stærkest
kom frem. Hans Sympatier og Antipatier laa i den Grad næsten
kvindeligt stærkt paa hans Tungespids, at de overalt skar
igennem. Altfor ofte brugte han personlige Angreb i Stedet for
Argumenter. Der var altid Opmærksomhed under hans Tale, Respekt
endog Beundring for hans Dygtighed som Ordfægter, men ingen
Indflydelse i hans Ord. For den københavnske Smag har
Brandes holdt mange udmærket vittige Taler i Folketinget, men
Tingets Tone har han sjælden truffet. Der er store Taler af ham,
hvor den dygtige Begrundelse er parret med pointeret polemisk
Vittighed paa en Maade, der kun kan have gjort Talens praktiske
Virkning Fortræd. Og ofte var Vittigheden tarvelig og ilde anbragt.
At sammenligne den Krigsminister, der faktisk havde bøjet
Folketinget under sin Vilje, med Jakob von Thyboe, var dumt og kun
saarende for Taleren selv. At komme med en Hentydning til,
at Tinget kun ønskede Udvalg nedsat angaaende et Forslag om
utugtige Skrifter, for at gøre nærmere Bekendtskab med den
Beholdning af uanstændige Sager, Ministeren havde i Baghaanden,
er et næsten drengeagtigt Indfald. Tilsidst blev denne Polemik
ikke taget for Alvor. Naar Brandes beredte sig til et af sine
bidske Sammenstød med N. I. Larsen eller Klaus Berntsen,
bredte Lystigheden sig over Tinget. „Changement!" — raabte
Berntsen og saa vidste man, hvor det bar hen. Saa fulgte
Berntsen lige i Hælene med sine Citater fra Brandes gamle Taler,
hvor det modsatte Standpunkt var forfægtet med samme
Drabelighed. Denne Scene var i de sidste Aar en fast Forlystelse for
Tinget, mindst én Gang om Maaneden. I den sidste Debat,
Brandes havde i Folketinget, tilbød Indenrigsministeren ham en
Plads i sit Departement som Assistent. Der var gaaet
Gemytlighed i hans Polemik, — og det er vist det sidste, han kan
være med til.
Brandes er en betydelig Taler, men indenfor en bestemt
Begrænsning. Han er Debattør, ikke Agitator, Talsmand i Sal og
paa Tinge, ikke Friluftstaler. Som Begynder synes den
udarbejdede Tale at have været hans Styrke, senere blev han ogsaa
Improvisator. Med særligt Eftertryk optræder han i Replikskiftet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
