- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
709

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - Erik Henrichsen: Edv. Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Edvard Brandes

709

gennem Venstreavisen som gennem Højreavisen. Og Hørup vilde
aldrig have forstaaet at ændre dette. Han kunde kun udvikle den
Tradition for mundtlig Agitation, der var skabt ved I. A. Hansens
og de andre fattige Husmænds første Krostuemøder i Fyrrene,
naar de gik paa deres Fod fra Sogn til Sogn. Til det
journalistiske Gennembrud maatte der en Kjøbenhavner.

Med Brandes og hans Medarbejdere fik de første Journalister
i moderne europæisk Forstand Fodfæste midt i den gammeldags
danske Presse. Her bedre end paa noget andet Omraade passer
Ordet „det europæiske Venstre" paa Brandes. Hvad Broderen
havde været af Aand, blev han i praktisk Henseende. Alle de
Nyheder og Opfindelser, der i Udlandet blev startet paa det
bladtekniske Omraade, blev det hans Fortjeneste at indføre i
det lille Fædreland. Og da først Dæmningen var brudt, foregik
der en sand Fornyelse, der sank igennem dybt ned i den danske
Presses Jordbund. Der skød op et helt Krat af Smaablade, alle.
skabte efter „Politikens" Mønster. Formen blev plumpere, der
manglede det store Talent og den store Ærgerrighed, men
Kjøbenhavn havde faaet en helt ny Presse.

Det er i Pressen mere end i Litteratur og Kunst, at Edv.
Brandes har været „Gennembrudsmand". Det var den sidste
Dæmning mod Udlandet, han brød, og den Springflod af nye
Emner, ukendte Behandlingsmaade^ af Midler til at fange det
store Publikums Øre, af en demokratisk for al
Fornemheds-snobberi frigjort Udnytten af Reklamen, der nu gennem hans
Blad gik henover Hovedstaden, tog de gamle, i deres
gammeldags Manerer forstokkede Højreblade med sig.

Men ovenpaa Europa fulgte Amerika. Den danske Presses
Europæer blev besejret af den danske Presses Amerikaner.
Cavling fældede Brandes. Som den Mand, der opfandt
Guillotinen, selv blev et af dens Ofre, faldt Brandes som et Offer for
den Modernisme, han havde været Ophavsmand til. De Kræfter,
han havde taget i sit Sold, disse i hans egen Tanke inferiøre
Cavlinger, hvormed han havde „gjort Kvartalskiftet", behøvede
blot een Gang at lade deres utaalmodige Murren lyde, for at
han skulde vide sin Time slaaet. Da han i Aanden saa Hr.
Cavlings Blad stikke sit Konkurrent-Skilt ud paa det modsatte
Hjørne af Østergade, listede han ganske stille af, ind i den

Tilskueren 1907 45

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0727.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free