- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
711

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - Erik Henrichsen: Edv. Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Edvard Brandes

711

ning og blind Forfølgelseslyst. Denne Kritiker har som politisk
Skribent været blandt de allerivrigste til at døde den kritiske
Sans hos den store Mængde. Aar og Dag efter, at Højre var
gaaet ud af Spillet, vedblev han at raabe paa, at de sad og
vogtede paa „Pengene, Embederne og Magten". At Solsiden og
Skyggesiden i det moderne Demokrati ikke var den samme som under
det.nationalliberale Herredømme i hans Ungdom, blev ham ikke
bevidst. Endnu til det sidste gik han Bersærkergang mod
„Embedsmændene", som om disse Skygger af en svunden Herlighed
med deres fattige Lønninger og mistroede Myndighed var den
herskende Kaste i Landet. Efter at han selv var bleven en af de
mægtigste Redaktører i Demokratiet, følte han sig dog stadig
som en Paria i Sammenligning med en kgl. Embedsmand. Da
han i en Polemik med Vilh. Andersen af denne fik Karakter i
Mytologien som Loke mod Thor, lavede han straks denne
Modsætning fra en Forskel i Karakter om til et Spørgsmaal om fast
Ansættelse. Brandes-Loke var en „Zigøiner paa Heden",
Thor-Andersen var „en kgl. dansk Departementschef". Og ikke blot
en Zigøiner var han, Redaktøren af det store Hovedstadsblad,
i Sammenligning med denne Timelærer og privatiserende
Videnskabsmand, han var tilmed stadig paa en „udsat Post", „den
udsatte Post, hvorpaa jeg nu staar som altid før."

Thi ikke nok med, at han ikke udviklede sin Opfattelse af
Magten i Samfundet, han var ogsaa groet fast i Forestillingen
om, at det, som engang havde været Bedrift, vedblev at være det
længe efter, at det ikke blot ikke kostede noget men tværtimod
betalte sig. Skønt fortrolig fra den daglige Øvelse med de
Midler, hvormed Partikunsten udøves, var han dog til det sidste i
den Tro, at Sandheden, den rene Sandhed, var det Kald, hvori
han virkede. Uden at blinke kunde han skrive til Vilh.
Andersen: „Jeg er en af dem, der vil sige Sandheden, den rene
Sandhed, trods alt." Han følte ikke Blottelsen i at være Martyr for
en Sandhed, der forrenter sig saa højt som den, hvorpaa 20,000
Mennesker abonnerer for 3 Kr. Kvartalet.

Men det var dette, der gav ham hans Styrke og Lidenskab
i Agitationen. Dette snevre Hoved, der ikke udviklede sig, men
allerede med Trediveaarene synes at have været fuldfærdigt,
aflukket og afstumpet, var netop et af dem, der bliver et Tidens
Midtpunkt. Og denne blinde Tro gjorde ham sikker paa sin Ret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0729.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free