- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
712

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - Erik Henrichsen: Edv. Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

712

Edvard Brandes

til at herske. Han og hans Venner havde Ret til at bruge en
Herskers overlegne og saarende Sprog, og Modstanderne havde
ikke Ret til at gøre Gengæld. Skete det alligevel, havde man
det pudsige Syn, at se ham træde tilbage med fornærmet Mine
og børste den Fløjels Frakke: Fy! Fy!, dette her er jo Snavs,
at man skal være udsat for saadan noget! Endnu i sidste
Rigs-dagssamling, under Toldlovens Behandling, stod han først op og
„strøede sin Spot ud til alle Sider med gavmild Ødselhed," som
hans Blad skrev med logrende Smiger, slog sig til Ridder paa
den ene for hans Ydre og paa den anden for hans tro Tjeneste
og lykkelige Alderdom, og da Finansminister Lassen saa drev en
beskeden Spøg med den absolute Enighed i „Gruppen Brandes",
var han der straks og beklagede sig: Han har haanet mig! Paa
samme Maade med Vennerne, de var i hans Øjne forfulgte og
forurettede Væsener. Da den unge Fabrikant Ludvig Bing døde,
skrev han om ham, at det var intet Under, at han tænkte paa
at bytte sit Fødeland med en gæstmildere Arne. Man maa tænke
sig en Fredløs uden Tag over Hovedet, medens der i
Virkeligheden ikke var lagt et Halmstraa i Vejen for denne Lykkens
Yndling. Alligevel, hans Liv skulde gøres til en Passionshistorie,
saadan var „Forholdene i dette Land".

Og som han for sine Venner fordrer enhver Honnør og
Favør, kræver han omvendt af sine Modstandere den største
Selvfornægtelse. Naar han tænker paa, at Hall og Krieger, da de
stod tiltalte for Rigsretten, og Hørup var beskikket til offenlig
Anklager imod dem, lagde deres Sag i Hænderne paa en
Acfcvo-kat, der kunde mer end hamle op med Hørup, geraader ban i
den yderste Forbitrelse. Det var „Højre", der chikanerede
Hørup, det var „Regeringen", der slog ham Triumfen ud a£
Haanden— „Højre"! „Regeringen"! „Regeringens Defensor*!
—saadan knalder han løs med den ene Salve efter den anden, fordi
nogle Tiltalte har set sig for ved Valget af deres Advokat..

Her er en paafaldende Forskel mellem Brandes og Hørup.
Hørup forlangte ikke at faa baade i Pose øg Sæk.. Han frabad
sig eftertrykkeligt alle Glorier og Naglegab. Han, følte sig ikke
forkleinet som Bladudgiver ved at vide, at han dermed drev en.
Næringsvirksomhed, eller ved at kalde Højre-Bladudgiveren sin
retskafne Kollega i denne Branche. Det vilde have generet ham
ikke saa lidt at faa at høre, at han, Bladudgiveren,, var „uden verds-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0730.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free