- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
714

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - Erik Henrichsen: Edv. Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

714

Edvard Brandes

for den Opposition, der næsten tilfældigt samledes den 1. April
1894, findes der Førere og Førte, der deler Højres
Samfundsopfattelse og nærer et velberegnet Had til aandelig Frihed. I en
saadan Hær ønsker jeg ikke at lade mig indrullere."

Han har aabenbart forudanet det Parti, hvori denne
„tilfældige" Opposition samledes det næste Aar, Reformpartiet. Dette
Parti, hvoraf han senere, da det blev Regeringsparti, en Tid lang
blev en loyal Støtte, fandt han det altsaa den Gang, da det var
Oppositionsparti, for haabløst at gaa sammen med. Stammen i
det bestod af det nye Bergske Venstre fra Valget i 1890, og sit
Indtryk af dette Parti har han en Gang senere i et af disse smaa
mesterlige Interiørbilleder, som er det bedste i hans senere
Tidsskriftsartikler og maaske overhovedet det bedste, han har givet
om Politik, skildret med disse malende og vistnok sande Ord:
„De smilte ikke, de indlod sig ikke med andre, de var alvorlige
og grundige, de røg i Vadmel lange Piber: Man havde et
Indtryk som af Puritanere fra Cromwells Dage." Dette er set med
et Kunstnerøjes sympatiske Glæde, men med den bestemte
Bevidsthed af, at være en Antipode til denne Verden.

Brandes var vel desuden sløvet og skuffet af alle de
Nederlag, som den indre Uenighed i lige saa høj Grad som
Modstandernes Styrke havde beredt Venstres Politik, og fremmed for
den Vending fra Idépolitik til Interessepolitik, som nu skulde
føres helt igennem. Og selv sløvet blev han rimeligvis endnu
mere sløvet ved at smittes af Hørups Haabløshed, der omtrent
samtidig havde givet sig Udtryk i de Ord, hvormed han sagde
sin gamle Valgkres Farvel: Jeg vil ikke længere vade i denne
Sump. Begge tænkte de vist i de Dage stærkt paa at rejse bort
fra det Hele. Personlige Forhold slog sig for Brandes
Vedkommende til, og saa rejste han ud af Landet, dog ikke til Ny
Zee-land, men til Christiania.

En dyb Vrede, en bitter Lidenskab har vistnok sydet
gennem ham i de følgende Aar og givet ham en stejl og stolt Lyst
til at blotte „Blændværket", ikke blot Lykkens, men ogsaa
Politikens Blændværk, indtil han gennem alle Selvopgivelsens
Stemninger af Lede og Tomhed er havnet i Idéforladthedens og
Galgenhumorens jævnmodige og mere fordragelige og bedagede
Resignation. Man maatte tro, at han havde abdiceret fra Politiken.
Han beskæftigede sig ikke mere med den, sympatiserede ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0732.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free