- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
724

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - A. G. Chater: Irland for Øjeblikket

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

724

Irland for Øjeblikket 724

Skridt tilbage, som er saa alvorligt i sine Følger, at det ikke kan
forbigaas i Tavshed.

De irske Landejendomsforhold er for Tiden i en
Overgangstilstand paa Vejen, haaber vi, til en varig Ordning, og mens
denne Proces gaar for sig, enes Jordejer og Spekulant om at
skaffe sig et lidet Udbytte af Jord, som ellers kunde ligge ledig.
Store Strækninger Græsjord lejes ud paa 11 Maaneders
Leje-maal; der kræves saa godt som intet Arbejde, og Kvæget, der er
fedet paa det frodigste Græs i Verden, sendes saa til England
til Slagtning. Græsnings-Bevægelsen behøver bare at blive
vedvarende, og Irlands Affolkning vil kun være et Spørgsmaal om
faa Aar. Det sørgelige ved det er, at i Vest-Irland trænges Folk
sammen og prøver at dyrke Kartofler i Jord, der ikke er god
nok til Kvæget; men paa Meaths frugtbare Sletter ser man intet
uden Græs og Kvæg; de faa Landsbyer er blot nogle Klumper
Hytter, og man kan gaa ad Vejene den hele Dag og næppe
møde en Sjæl.

Det var Meningen med Jordkøbsloven af 1903 at skabe en
Selvejer-Bondestand i Irland, og dette Maal er for en Del
virkelig naaet; men eftersom Loven var givet af en „fremmed*
Lovgivningsmagt, gør de yderliggaaende Politikere alt de kan, for
at hindre den i at virke. Den ulykkelige Bonde, der omgives af
Kommissioner og Kontorer og løber surr i de mange Landlove
og kommanderes hid og did snart af een Liga snart af en anden,
véd meget godt, at Græsningen dræber hans Folk, men kan ikke
hitte paa bedre Udvej end at gaa i Ledtog med sine Fæller om
at drive Kvæget væk fra Græsgangene om Gaardene, hvorved
han bare kommer i Spektakel med Politiet og ikke gør det
bitterste Gavn for nogen.

I bedste Fald er Græsningsbevægelsen kun en ren
midlertidig Hjælp, eftersom den kun kan føres videre med Fordel,
saalænge Forbudet mod Indførsel af levende Kvæg fra Kanada og
Argentina til Storbritannien staar ved Magt Men det værste ved
den er, at mange Bønder, som er fast bosiddende, nøjes med at
lade deres Jord ene være til Græsning for Kvæg, aabenbart af
idel Dovenskab og Træghed. Hist og her viser en energisk (og
skolelært) Mand, at der til Trods for udenlandsk Konkurrence
kan vindes et rimeligt Udbytte af at dyrke Jorden; men da hans
uafhængige Sind gerne leder ham til at skælde ud paa Kirken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0742.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free