- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
729

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - A. A. Bjørnbo: En videnskabelig Bedrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EN VIDENSKABELIG BEDRIFT

rå Tid til anden hænder det, at der fra
Bibliotekernes eller Gravkamrenes Gemmer fremdrages
hidtil ukendte Skrifter, endog fra den klassiske
Oldtid, hvis Litteratur dog hører til den mest
bearbejdede og gennempløjede. Hver Gang det sker,
vækker det en vis Opsigt, ikke blot blandt de
klassiske Filologer Verden over, men ogsaa i videre Kredse,
navnlig i de engelsk- eller tysktalende Folk, hvor Interessen for
de græsk-romerske Klassikere endnu er levende i et helt andet
Omfang end her i Landet.

Megen Opmærksomhed vakte det saaledes, da der for en Del
Aar siden dukkede et hidtil ukendt Værk af Aristoteles op
(„Staten"), og i de senere Aar er det gaaet ret livlig med Opdagelsen
af Oldtidsskrifter, ikke blot Brudstykker, men ogsaa fuldstændige
Arbejder. For nylig er der sket et nyt Fund af denne Art,
hvortil der knytter sig saa mange interessante Omstændigheder, at
det er særlig egnet til at tildrage sig Opmærksomheden, ikke
mindst her hjemme, da det denne Gang er Danske, der har
gjort Arbejdet, og dansk Videnskab, der i enhver Henseende
har beholdt Æren for sig.

At den klassiske Filologi i de senere Aar har lagt saa
megen ny Grund under sig, hænger sammen dels med de store
Papyrusfund, dels dermed, at man har begyndt at anlægge
Arbejdet mere systematisk ved at grave i Bunden i Stedet for at
pille i Toppen; men en stor Rolle spiller det ogsaa, at man har
udvidet sin Interesse til at omfatte den byzantinske Periode og
derved er kommet til paa en grundigere Maade at inddrage de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0747.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free