Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - A. A. Bjørnbo: En videnskabelig Bedrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
735 En videnskabelig Bedrift
hjalp, var, at de græske Matematikere allerede paa Archimedes’
Tid havde en fast Terminologi, og dernæst det, at en faglig Tekst
med logisk Mening og ringe Ordforraad selvfølgelig er lettere at
restituere ad Gætningens Vej end de fleste andre. Betegnende
er det i saa Henseende, at et af de tre Personnavne, som
forekommer i Værket, og som ingen havde ventet at finde der, nemlig
Navnet Demokrit, efter Heibergs eget Udsagn hørte til de Ord,
han var længst om at hitte ud af. En uvurderlig Støtte var det
desuden, at Zeuthen paa de Steder, hvor der kun var Stumper
af et matematisk Bevis tilbage, ved Hjælp af disse kunde slutte
sig til Gangen i Bevisførelsen, hvorved saa Heiberg med sit
intime Kendskab til Archimedes’ Sprog flk Traaden i Hænde til
Tekstens rigtige Genfremstilling. Ganske fraset dennes Indhold
er Tydningen, som den nu foreligger i Tidskriftet Hermes (1907)1),
en videnskabelig Bedrift; men hvad der kaster særlig Glans over
denne, er jo unægtelig Værkets Værdi.
Det har Titelen „Archimedes’ Metodelære om de mekaniske
Læresætninger" og er, som de fleste andre af hans Værker,
skrevet fra Sicilien til en af Kollegerne ved Universitetet i
Alexandria, denne Gang til Geografen Eratosthenes, som foretog den
første Jordmaaling. Archimedes plejede først at sende de
Sætninger, han havde fundet, uden Beviser til Alexandria, for at de
dér kunde se selv at gætte sig til Bevisførelserne, som
Archimedes saa sendte dem bagefter til Sammenligning. En Gang
lader det til, at han har puttet nogle gale Sætninger ind mellem
de rigtige, og det nyfundne Skrift tyder paa, at det just var
Eratosthenes, der gik i Vandet ved at paastaa, at han kunde
bevise dem alle sammen, baade de rigtige og de gale.
Hovedinteressen ved det nye Skrift er dog, at det ikke er
skrevet i samme omstændelige, logisk uangribelige Form som de
andre matematiske Værker, vi har fra Grækernes Haand, denne
tunge Form, som har fremkaldt Sagnet om Kong Ptolemæus, der
beklagede sig til Euklid over, at dennes Geometri var saa svær at
forstaa, hvortil Euklid svarede, at „i Matematiken gives der ingen
Kongeveje". Denne Bevisførelsernes Tornevej, mod hvilken Jul.
Petersens Fremstillemaade ligefrem er en Jernbanevej til
Ekspres-togskørsel, forlader Archimedes nu for en Gangs Skyld med fuldt
’) ! »Matematikhisforikernes Fagblad Blbliotheca Mathematlca har Helberg og Zeuthen len
Fælles-publikation offentliggjort en Oversættelse af Skriftet med Kommentar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
