- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
736

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - A. A. Bjørnbo: En videnskabelig Bedrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

736

En videnskabelig Bedrift

Overlæg, for at vise, hvorledes, han bærer sig ad med at finde paa
de Sætninger, som han i sine andre Værker beviser paa den
grundige, for en hæderlig græsk Matematiker eneste tilladelige Maade.

Han har nemlig fundet paa en særlig snild Metode, som han
nu vil, ogsaa skal komme andre til Gode. Hans Fif bestaar deri,
at han paa Papiret tillægger geometriske Figurer, Linier,
Trekanter, Cirkler, Kugler, Kegler, Cylindrer osv. en Vægt efter
Størrelsen af deres Længde eller Fladeindhold eller Rumfang;
paa passende Maade anbringer han dernæst en Vægtstang paa
Papiret, og ved saa — stadig paa Papiret — at veje Figurerne
mod hinanden og bringe dem i Ligevægt finder han snart en
plan Figurs Fladeindhold eller et Legemes Rumfang, naar han
kender Tyngdepunktet, snart Tyngdepunkterne for plane Figurer
eller Legemer, hvis Indhold eller Rumfang er kendt. Idet
Archimedes i en ganske kort og knap, men klar og overskuelig Form
belyser Metodens Anvendelighed paa en Række Eksempler,
giver han os et Indblik i hele sin Arbejdsmaade, viser os i Stedet
for det fuldfærdige Værk selve Tilblivelsesprocessen, giver os
kort sagt Lejlighed til at følge, hvorledes Tanke føjer sig til
Tanke, Slutning til Slutning, i det genialeste Hoved, den fineste
Hjærne, som maaske nogensinde har eksisteret. Og alt imedens
han bereder os den Nydelse, det altid er at kigge bag
Kulisserne, taler han ligesaa frit, ja friere endnu end vi, om
Trekanter, der dannes af lutter parallele Linier, og om Cylindre,
Kegler eller Kugler, som bygges op af parallele Cirkler, tumler
altsaa med Begreberne med den sproglige og logiske Letfærdighed,
der krænkede Grækerne ligesaa stærkt, som lignende Letfærdigt
heder i moderne matematiske Lærebøger nu krænker begavede
Skoledrenge, inden de har faaet deres logiske Sans sløvet og lært
Nytten af af tumle med Begreber, hvor Virkeligheder mangler.

Men alt som Værket skrider frem, kommer det til snart paa et,
snart paa et andet Punkt at vise, hvorledes Zeuthen for Aar
tilbage har forstaaet at kigge de gamle Matematikere i Kortene,
hvorledes han har gennemskuet det Panser af Formalisme, der
dækkede over deres Arbejdsmetoder, bragt den naturlige Udvikling, der
laa skjult bagved, frem for Dagens Lys, og derved før nogen anden
opnaaet at yde Grækerne næsten fuld Retfærdighed ved
Bedømmelsen af deres matematiske Indsigt og Metode. Fremfor alt er det
nu klart for alle, at Archimedes, som Zeuthen altid har paastaaet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0754.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free